Indledning
I dette projekt tager vi fat på emnerne dansk landbrug, EU og WTO med et unikt perspektiv.

Vores mål er at udforske transformationen af landbruget fra dets oprindelige grønne produktionsform til en højt industrialiseret produktion, der er tæt knyttet til EU's støttemekanismer.

Fokus ligger på nutidens landbrugsproduktion, hvor vi nøje analyserer de økonomiske og økologiske udfordringer, det står overfor.

Projektet vil også inddrage WTO og EU som centrale aktører i denne komplekse problemstilling. Gennem en dybdegående undersøgelse af disse aspekter vil vi opnå en helhedsforståelse af udviklingen i dansk landbrug.

For at belyse denne udvikling vil vi desuden kortlægge dansk landbrugs historie over de sidste 200 år.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning og problemformulering
- 1.1 Fra hesteplov til industrialiseret landbrug
- 1.2 Industrialiseringen og specialiseringen fra 1972 og til nu

2. En gennemgang af primærproduktion og eksport
- 2.1 GMO fødevarer

3. Dansk landbrug, EU og WTO
- 3.1 WTO, visioner om friere landbrug og handel
- 3.2 Danske landmænds usikkerhed omkring støtten

4. Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Dykker vi dybere ind i disse kategorier, bliver forskellene i antal arbejdsstyrke, produktionsmængder og indtjening tydelige.

Lad os fokusere på de mest betydningsfulde områder og begynde med at analysere beskæftigelsesniveauet inden for de forskellige produktioner.

I dag er der 81.406 personer beskæftiget i landbruget. Inden for husdyrproduktionen er det den mest omfattende beskæftigelsesgruppe med 31.980 personer involveret i kvægbrug, svinebrug og andre former for husdyrproduktion.

Planteavlsbrug følger derefter med 21.505 ansatte. Bemærk, at disse tal ikke inkluderer vikarafløsere, der anvendes til afløsning under kurser, ferie, fridage eller sygdom.

Dette kan også give os en forståelse for den øgede beskæftigelse i Jylland, da den største husdyrbestand befinder sig vest for Storebælt.

Hvis vi retter blikket mod produktionens volumen, er det kornproduktionen, der dominerer. I 2001 blev der produceret imponerende 9,75 millioner tons korn.

Vejret har afgørende indflydelse på høstudbyttet, og dette afspejles i mængden og fordelingen af nedbør. Fra 1997 har denne produktion været stabil.

Inden for kornproduktionen er vinterhveden den førende, med en produktion på omkring 4 millioner tons. Vinterhveden har også det højeste udbytte pr. hektar.

Vårbyg indtager andenpladsen med cirka 3,5 millioner tons. Blandt de øvrige produkter er bjærget halm med 3,6 millioner tons og fabriksroer med 3,1 millioner tons værd at fremhæve.

Et interessant aspekt er fodersukkerroer, hvis produktion faldt fra 3,8 millioner tons i 90-94 til 900.000 tons i 2001.

Dette kan delvist tilskrives arealstøtten til helafgrøder som helsæd og silomajs. Støtten til disse produkter har ført til en fordobling af dyrkningsarealerne siden 1990.

Inden for planteproduktionen er kernefrugter, halm og bælgfrugter de mest omfattende, med en samlet mængde på 111.100 tons. Når det kommer til den animalske produktion, topper mælk.