Indledning
a) Med afsæt i en tilgang baseret på diskursanalyse, sigter vi mod at udføre en komparativ undersøgelse og fortolkning af udvalgte segmenter inden for udlændingedebatten i Danmark. Dette omfatter dens udvikling fra begyndelsen af 1990'erne og op til nutiden.
b) Forklar kortfattet det samfundsvidenskabelige begreb om magt og vurder i hvilken grad det diskursive magtbegreb kan anvendes til at forklare de stramninger, der fandt sted i udlændingepolitikken under VK-regeringen efter 2001.
Først foretager jeg en redegørelse for udvalgte aspekter af Faircloughs kritiske diskursanalyse og den tilhørende metodologi, samt det samfundsvidenskabelige magtbegreb.
Derefter implementerer jeg denne metode i en komparativ analyse og fortolkning af tre signifikante øjeblikke i udlændingedebatten i Danmark.
Det første øjeblik omhandler afsnit i Socialdemokraternes arbejdsprogram fra 1992-1996 med fokus på indvandrere og flygtninge. Dette inkluderer segmenterne "Danmarks ansvar overfor flygtninge og indvandrere," "De nye borgere," og "Flygtningearbejdet."
Det andet øjeblik tager udgangspunkt i Mogens Camres kronik i Politikken med titlen "Vi ønsker ikke de fremmede ..." fra 1998. På dette tidspunkt var Camre stadig medlem af Socialdemokratiet, men i 1999 blev han en del af Dansk Folkeparti som EU-parlamentariker.
Det tredje øjeblik fokuserer på Socialdemokraterne og Socialistisk Folkepartis fælles integrationsudspil fra 2009 med titlen "Plads til alle, der vil." Afslutningsvis betragter jeg teksterne i en bredere samfundsmæssig kontekst.
Jeg identificerer ligheder og paralleller mellem den politik, der blev ført på Christiansborg, og den overordnede atmosfære omkring indvandrere og deres efterkommere, og hvordan denne har udviklet sig over tid.
Indholdsfortegnelse
Forord
Indledning
Teori Og Metode
Diskursiv Praksis
Tekst
Social Praksis
Magtbegrebet
Analyse
Diskursiv Praksis
Tekst
Social Praksis
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I den afsluttende dimension indplaceres teksten i den sociale virkelighed, hvor den er en integreret del. Her sigter man mod at afklare, om teksten bidrager til forandring eller om den genskaber eksisterende forhold.
Dette indebærer at undersøge, hvilken form for social forandring teksten eventuelt er en del af, eller hvilken praksis den afspejler.
En vedvarende ideologisk kamp udkæmpes konstant omkring hegemonisk diskurs. Hegemoni repræsenterer den dominerende diskurs, såsom den der præger den offentlige meningsdannelse.
Faircloughs analytiske fokus på den sociale praksis omhandler diskursiv magt, en form for magt der også er kendt inden for samfundsvidenskaben som en af de forskellige magtformer. Diskursiv magt drejer sig om at...
Magtbegrebet
Vi har allerede berørt begrebet magt. Inden for samfundsvidenskaben arbejder man med forskellige dimensioner af magt.
Direkte magt: Dette forekommer, når man formår at få en anden til at udføre handlinger, som de ellers ikke ville have foretaget.
Diskursiv magt: Dette opstår, når man opnår dominans i kampen om hegemoni, og ens måde at beskrive virkeligheden på bliver den fremherskende.
Magt som adgang til ressourcer: Dette indtræffer, når man har adgang til materielle og psykologiske ressourcer, der kan generere indflydelse og magt.
Strukturel magt: Dette manifesterer sig, når samfundets strukturer giver én magt over en anden.
Skriv et svar