Problemformulering
a) Med udgangspunkt i en tilgang inden for diskursanalyse sigtes der mod en komparativ analyse og tolkning af selvvalgte aspekter inden for udlændingedebatten i Danmark, sådan som den har udviklet sig fra begyndelsen af 1990'erne og op til nu.
b) Giv en kortfattet redegørelse for begrebet magt inden for samfundsvidenskaben og vurder i hvilken grad det diskursive magtbegreb kan anvendes til at forklare de skærpede tiltag inden for udlændingepolitikken under VK-regeringen efter 2001.
Indledning
Jeg begynder med at forklare visse aspekter af Faircloughs kritiske diskursanalyse og metode1 samt det samfundsvidenskabelige begreb om magt.
Herefter anvender jeg metoden i en komparativ analyse og fortolkning af tre afgørende episoder inden for udlændingedebatten i Danmark.
Det første emne er afsnit vedrørende indvandrere og flygtninge i Socialdemokraternes arbejdsprogram for 1992-1996: "Danmarks ansvar over for flygtninge og indvandrere," "De nye borgere" og "Flygtningearbejdet"2.
Det andet emne er Mogens Camres kronik i Politiken med titlen "Vi ønsker ikke de fremmede ..." fra 19983.
På det tidspunkt havde Mogens Camre længe været medlem af Socialdemokratiet, men i 1999 blev han EU-parlamentariker for det 4 år gamle Dansk Folkeparti4.
Det tredje emne er det fælles integrationsforslag fra Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti: "Plads til alle, der vil," fra 20095.
Endelig betragter jeg teksternes indvirkning i en bredere samfundsmæssig kontekst. Jeg drager paralleller til, hvordan den politik, der føres på Christiansborg, og det generelle klima omkring indvandrere og deres efterkommere, har udviklet sig over tid.
Indholdsfortegnelse
Forord
Indledning
Teori og metode
Diskursiv praksis.
Tekst
Social praksis
Magtbegrebet
Analyse
Diskursiv praksis
Tekst
Social praksis
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I denne sammenhæng analyserer man den diskursive praksis, der anvendes til at skabe og forstå teksten.
Dette indebærer de diskurser, som forfatteren inkorporerer i teksten og dem, som læseren anvender, når teksten læses og tolkes. Når forskellige diskurser blandes, kaldes det for interdiskursivitet.
Ifølge Fairclough antyder brugen af forskellige diskurser på nye måder samfunds- og diskursmæssig forandring.
En høj grad af interdiskursivitet indikerer forandring, mens en lav grad af interdiskursivitet indikerer reproduktion af det eksisterende.
Begrebet intertekstualitet refererer til det faktum, at en tekst altid bygger videre på tidligere tekster, og at man aldrig starter helt forfra med sprog.
Derfor er interdiskursivitet også en form for intertekstualitet. Det kan være relevant at undersøge nærmere, hvilke tidligere tekster der inkorporeres, og hvordan mine analyser viderefører og bygger på hinanden.
Skriv et svar