Opgavebeskrivelse
Opgave 1
a. Sammenlign på baggrund af bilag 1 udviklingen i levestandarden i Sverige og Danmark. Der skal indgå relevante beregninger i besvarelsen.

b. Den 2. juli 2012 var kursen på svenske kr. (SEK) 85,0 DKK, og den 1. juli 2019 var kursen på svenske kr. (SEK) 70,8 DKK. Forklar hvordan valutakursudviklingen på svenske kroner (SEK) har påvirket levestandarden i Sverige.

Opgave 2
a. Forklar på baggrund af bilag 2 hvordan den faldende rente i Sverige har påvirket efterspørgslen efter og udbuddet af svenske kroner og dermed betydningen for kursen på svenske kroner.

b. Forklar på baggrund af bilag 2 og bilag 3 hvordan udviklingen i valutakursen og enhedslønomkostningerne har påvirket den svenske konkurrenceevne overfor Danmark.

Opgave 3
a. Analyser på baggrund af bilag 4 den forventede økonomiske vækst i Sverige i 2018. Forklar herunder hvilke 2 poster på forsyningsbalancen der øger den økonomiske vækst mest.

Opgave 4
a. Analyser med udgangspunkt i bilag 6 og bilag 8 hvilke langsigtede udfordringer det svenske arbejdsmarked står overfor.

b. Vurder hvilke arbejdsmarkedspolitiske instrumenter der kan løse disse udfordringer.

Opgave 5
- I indledningen til bilag 6 står: Danmark og Sverige er gået hver sin pengepolitiske vej. Det har gavnet Sverige på den korte bane, men det er tvivlsomt, om det er godt på længere sigt. Vurder med udgangspunkt i bilagene hvilke årsager der kan være til at stramme pengepolitikken i Sverige.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Først og fremmest er detud fra bilag 6 en udfordring for Sverige, at der ses en stor arbejdsløshed blandt den unge generation og udlændinge. Bilaget viser, at mens ledigheden for svenskfødte i 2017 var nede på 4,5 procent, var den 15,4 procent for udenlandsk fødte.

Den relativt store indvandring til Sverige slår altså ret markant ud i ledighedsstatistikken.

---

Bilaget peger på flere grunde til, at det er svært for de svenske unge at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Bl.a. det såkaldte SIFU-princip, der betyder, at den, der blev ansat sidst, er den første, der bliver afskediget.

Og de sidste, der er kommet ind, er typisk de unge. En anden grund er, at det i den svenske lovgivning og de svenske overenskomster er vanskeligere at afskedige medarbejdere, end det er med eksempelvis den danske flexicurity-model.

I Sverige er der også flere unge, der befinder sig i et såkaldt atypisk ansættelsesforhold, hvilket vil sige, at man ikke integreres på arbejdsmarkedet, når man er færdiguddannet.

Dette betyder ifølge bilag 8 også, at når man kører ind og ud af løse ansættelser, så står man også som ledig i perioder.