Indholdsfortegnelse
Opgave 1

1. Lav en beregning, der på baggrund af tallene i bilag 1 viser udviklingen i samhandlen mellem Danmark og Sverige. Redegør dernæst for udviklingen i samhandlen mellem Danmark og Sverige.
2. Forklar hvordan valutakursen bestemmes under et valutakurssystem med flydende kurser, og hvordan den bestemmes under et valutakurssystem med faste kurser.
3. Sammenlign på baggrund af bilag 2 udviklingen i den danske og den svenske rente i perioden 2006–2009.

Opgave 2

1. Analyser på baggrund af bilagene udviklingen i svensk økonomi i perioden 2006–2009. Inddrag betydningen af udviklingen i den svenske kronekurs. Analyser i forlængelse heraf hvordan udviklingen i svensk økonomi påvirker betalingsbalance, beskæftigelse og vækst i Danmark.

Opgave 3

1. Vurder hvordan finans- og pengepolitik kan anvendes i henholdsvis Danmark og Sverige under en økonomisk krise.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ved finanspolitik anvendes statens indtægter (skatter og afgifter) og udgifter til at påvirke den samlede efterspørgsel. Her findes der to måder at føre finanspolitik.

Man kan vælge at føre en stram finanspolitik, hvor man dæmper efterspørgslen ved at hæve skatten og/eller sænke statens udgifter. Det benytter lande med højkonjunktur sig ofte af.

Den anden mulighed er at føre en lempelig finanspolitik, som betyder, at man øger efterspørgslen på varer ved at sænke skatter og/eller øge statens udgifter. Dette kan være i forbindelse med en lavkonjunktur eller økonomisk krise, som Danmark og Sverige har været under, hvor økonomien har brug for et ekstra skub.

Ved en lempelig finanspolitik, hvor man ønsker at sætte gang i samfundsøkonomien ved øget efterspørgsel, vil altså have en positiv effekt på den økonomiske vækst (BNP), da produktionen vil stige, vi eksporterer til udlandet, og investerer fx i en ny motorvej, hvilket medfører at flere kommer i beskæftigelse.

Det samme hvis fx staten bygger en ny bro, som er en stigning i offentlige investeringer, øges først og fremmest den danske produktion, og det skaber nogle arbejdspladser. Importen stiger, fordi nogle af
de penge, der tjenes på anlægsarbejdet, bruges på varer fra udlandet.

Danmark og Sverige har derfor kunnet anvende en lempelig finanspolitik under f.eks. finanskrisen for at kickstarte landets økonomi, hvor efterspørgslen på varer øges ved at sænke skatter og/eller øge statens udgifter, og der bliver dermed eksporteret flere varer til udlandet, hvilket gør at væksten (BNP) stiger.

Ved pengepolitik styrer centralbanken rente og kreditmuligheder med henblik på at påvirke den samlede efterspørgsel og/eller valutabevægelser ind og ud af landet.

Her taler man igen om en stram og lempelig pengepolitik. Ved en stram pengepolitik vil centralbanken typisk hæve renten samt gøre det vanskeligere at låne penge, hvilket lande med højkonjunktur ofte benytter sig af.

Ved lempelig pengepolitik derimod ønsker man at sætte gang i efterspørgslen og give økonomien et skub, så centralbanken går ind og sænker renten. Dette kan være i forbindelse med en lavkonjunktur eller en økonomisk krise.

Befolkningen og vigtigst af alt virksomhederne vil på den måde billigere kunne låne penge til investeringer og sådan noget som erhvervsinvesteringer og boligbyggeri vil derfor stige.

Dette vil medføre at befolkningen får flere penge mellem hænderne, hvilket gør at deres forbrug stiger, dvs. efterspørgslen på forskellige varer stiger.

Derved skaber virksomhederne en større indtjening, de kan producere mere, ansætte flere medarbejdere i virksomheden, og som følge heraf vil beskæftigelsen stige, hvilket til sidst gør at væksten (BNP) stiger.