Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, Hvad Der Af Materialet I Bilag C1 Kan Udledes Om Forskellige Faktorers Betydning for Levealderen. Undersøgelsen Skal Understøttes Af Relevante Beregninger
3. Diskutér, Hvorvidt Det Er Muligt Og øNskeligt Ad Politisk Vej at Gennemføre Tiltag, Der Kan Forlænge Danskernes Levealder. Diskussionen Skal Tage Udgangspunkt I Bilag C2, Og Du Skal Anvende Viden Om Ideologier Og Politisk Styring Af Markedet.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag C1 kan udledes om forskellige faktorers betydning for levealderen. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger
I denne opgave har jeg til hensigt at undersøge forskellige faktorers betydning for levealderen baseret på bilag C1.
Undersøgelsen vil analysere udviklingen i den gennemsnitlige levealder i ni lande (tabel 1), forskellige risikofaktorer i disse lande (tabel 2), virkningen af BNP pr. indbygger (figur 1), sundhedsudgifternes betydning pr. indbygger (figur 2) samt effekten af økonomisk ulighed (figur 3).
Opgaven vil blive afsluttet med en samlet konklusion. Tabel 1 præsenterer udviklingen i den gennemsnitlige levealder i ni udvalgte lande i henholdsvis 1960, 1980 og 2011.
Generelt er levealderen steget i alle ni lande i løbet af perioden, men der er stadig betydelige forskelle mellem de gennemsnitlige levetider i landene.
I 2011 havde Indien den laveste levealder på 65,5 år, mens Japan havde den højeste på 82,7 år. Især udviklingslande som Kina og Indien har oplevet markante forbedringer (Kina: 49,2 år til 75,6 år, Indien: 42,3 år til 65,5 år).
Disse stigninger i levealderen skyldes sandsynligvis den eksplosive økonomiske vækst, som Kina og Indien har oplevet i de seneste årtier.
Denne vækst har ført til bedre levevilkår for arbejdstagerne og dermed en stigning i den gennemsnitlige levealder.
Dog har Kina og Indien stadig den laveste levealder, hvilket kan skyldes, at de på trods af deres økonomiske vækst endnu ikke har opnået samme levestandard som især vestlige lande.
Tabel 2 viser tre risikofaktorer i de ni lande: Årligt alkoholforbrug pr. person, andelen af befolkningen, der dagligt ryger, og andelen af befolkningen, der er svært overvægtige.
Ifølge tabellen har danskere og grækere det højeste alkoholforbrug (henholdsvis 12,02 liter og 11,01 liter), mens Indien og Kina har det laveste (henholdsvis 2,69 liter og 5,56 liter).
Skriv et svar