Indledning
Analyse af Anders Bodelsen novelle ”Stjernerne vil lyse” fra Ud at se med DSB, 2011
I novellen følger man Albert, en veteran der kæmpede under anden verdenskrig, hvilket hans far og lillebror også gjorde.

Både hans far og lillebror døde i krigen, da en kvinde ved navn Judith Strange fik penge fra Gestapo for at give dem informationer, der førte til farens og lillebrorens død.

Albert nåede at slippe væk uden at blive dræbt. Judith fik en fængselsstraf på 10 år, hvor hun uddannede sig til gartner.

Da hun kom ud fra fængslet, flyttede hun til Tromsø hvor hun startede en blomsterforretning. Novellen slutter med at Albert tager til Tromsø og dræber Judith og hendes fængselsveninde.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Det kunne tyde på at Albert er ret ensom, da han venter 10 år på at Judith kommer ud af fængsel, og derefter tager til Norge hvor han har planlagt at dræbe hende, og derefter gå ”under jorden” i Norge.

At ville gå så langt for at hævne sig kan godt tyde på at han ikke har nogen børn/kone at tænke på. Det virker lidt som om hans formål med livet er at udføre hævndrabet på Judith, og derefter kan han få ro i hovedet og forsvinde i Norge.

Dette kunne igen tyde på at han har fået nogle psykiske problemer da han efter over 10 år stadig er opsat på at dræbe Judith.

Man skulle tro at 10 år ville få hans tanker over på noget andet, og at det kun var i nuet efter hans tab, at han ville have hævn, men ikke i Alberts tilfælde, hvilket tyder på at det virkelig har rørt ham.

Han virker som en ret erfaren og koldblodig morder. Han har gennemtænkt ned til den mindste detalje såsom om projektilerne kan spores, hvilket de kun kan spores tilbage til en russer i Helsinki der havde solgt pistolen til en mellemhandler.

Den måde han dræber Judiths fængselsveninde, virker også ret koldblodigt, da han i virkeligheden kun kom for at dræbe Judith

men ender med at dræbe veninden da han kunne høre noget rumstere bag sig: ”Samtidig med at jeg trak pistolen gik det op for mig at der var noget jeg måtte forholde mig til skråt bagfra.