Indledning
Novellen ‘Drivhuset’ er skrevet af Anders Bodelsen. Teksten er skrevet i 1965. Den handler om en jeg-fortæller der holder øje med et drivhus fra sit værelse.
Vi følger ham vokse op og lege i haven med de andre børn i kvarteret, og senere hvordan han besøger det drivhus, som han kan se fra værelset, men som han egentlig ikke må gå ind til. Til drivhuset bringer han et af de andre børn, Inger, hans legekammerat.
De gemmer sig i drivhuset, og en intim stemning opstår. Og efter hans store ønske at se solen ramme glasset er gået i opfyldelse, beslutter de to børn sig for at tage afsted, hver for sig.
Til slut ender historien med at jeg-fortælleren sidder og reflekterer over denne fortælling.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Når vi snakker om kompositionen, opdeler vi det i den ydre og indre komposition. Ved den ydre ses det, at teksten er delt op ved hjælp af afsnit passende til handlingsforløbet.
Novellen er omkring 5 sider og ikke inddelt i kapitler. Ved den indre komposition indledes novellen med en grundig beskrivelse af tid og miljø. Allerede fra første sætning bliver novellens omdrejningspunkt, drivhuset, præsenteret.
Teksten starter i fortiden og er derfra kronologisk fremadskridende. Den ender i nutiden hvilket blandt andet kommer til syne i udsagnsordene.
Dette kan også kaldes for en datidsfortælling, da man fortæller hvad der engang skete, og man så reflekterer over det til sidst.
Selve indledningen starter netop med denne miljøbeskrivelse, og man hører så om jeg-fortælleren, der føler sig draget af dette drivhus.
Mellemledet ses fra starten af børnenes leg (side 2, linje 25), hvor jeg-fortælleren og Inger løber hen til samme skjulested.
Vendepunktet i historien er når de to børn sidder på muren, og derefter hopper ned på drivhusets side. Her begynder de deres seksuelle handlinger. Afslutningen er, når jeg-fortælleren sidder og reflekterer over denne begivenhed, og historien bliver til nutid.
Skriv et svar