Indledning
I Danmark er 1960erne kendt som de glade 60’ere der særligt henviser til den heftige økonomiske udvikling, som er karakteristisk for perioden.
Der var højkonjunktur og høj beskæftigelse. Kvinderne indtog arbejdsmarkedet, og dette indtog bidrog også til den økonomiske udvikling.
Dette var begyndelsen på en løsrivelsesproces, der blandt andet resulterede i opførelsen af et større antal almene boliger i forstæderne til storbyerne
hvis funktion skulle være at skabe moderne og trygge rammer for velfærdssamfundets familieliv. Projektet var dog forbundet med visse udfordringer såsom forhøjede huslejer.
Dette resulterede i, at flere lejligheder stod tomme i længere perioder. De ubeboede ejendomme medførte ensomhed
som var et af de eksistentielle problemer der ikke blev taget forbehold for ved udskiftningen af den tidligere, kollektive boform.
Denne ensomhed skildres i ”Signalet”, da fortællingens jegperson ligesom mange andre, flytter ind i en af disse nye boligblokke i forstaden i 1960erne.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Igen kommer jegets ønske om kontakt til naboerne til udtryk, men jeget mister modet. Forholdet mellem jegfortælleren og lejlighedskompleksets andre beboere kendetegnes ved, at alle er fremmedgjorte for hinanden.
Der er mangel på sammenhold og et socialt fællesskab, og adskillige flyers vedrørende de lokale trossamfund finder også deres vej ned i postkassen, hvilket tyder på, at flyernes afsendere har opdaget
at beboerne mangler dette fællesskab: ” Ved siden af posten er der flere andre slags ombæringer.
Det kan være det lokale blad, eller det kan være et af de små skrifter fra vores forskellige lokale trossamfund.” (S. 3, l. 95-98).
Jegfortælleren får kontakt i slutningen af novellen, da jeget hører bank på væggen fra Jönnson og Petersens lejlighed ved siden af: ”Da var det, jeg første gang hørte signalet.
Det var ganske tydeligt at det var beregnet på mig. Der blev banket to gange langsomt, tre gange lettere hurtigt” (S. 5, l. 136-138).
Disse bank fortolker jeget som et signal, og det vidner om de øvrige beboeres ønske om at stifte bekendtskab med deres naboer.
Jegfortælleren anser bankende som en start og er derfor lettere optimistisk til sidst i novellen Bankene signalerer eventuelt starten på kommunikation og social interaktion mellem beboerne.
Jegets passive persona vil dog sandsynligvis stadig gøre det vanskeligt prikke hul på ensomhedsboblen:
”Jeg synes ikke godt, jeg selv kan begynde med bankesignalerne igen. Men jeg tænker mig, at de vil blive gentaget før eller senere, og i så fald vil de kun være en begyndelse”. (S. 5, l. 147-149).
Miljøet i novellen er et nybygget lejlighedskompleks, hvilket blandt andet afsløres idet, beboerne opsætter navneskilte samtidig med, at der flyttes på møbler og vinduer installeres:
”I løbet af søndagen kom alle opgangens navne frem på dørene”, ”I hele huset lød hammeren, møblers skurren over gulvene, vinduer der blev slået op for første gang”. (S. 1, l. 7 og 11).
Skriv et svar