Indledning
Man rækker hånden ud efter hjælp, og åbner sit hjerte for en anden person. Man viser troskab og medmenneskelighed, men i sit mest sårbare øjeblik, bliver man skubbet væk.
Døren til ens tillid bliver smækket i. Svigtet fyldt med foragt og skuffelse, bliver man manisk og desperat. Filosofien omkring at hjælpe mennesker i nød, har altid været en filosofi, som mange ikke følger.
Brevromanen Den Åbne Dør fra 2007 er skrevet af den anderkendte danske forfatter og journalist Anders Bodelsen. Den rammer de forskellige temaer om at mistænke og frygte, at ens venner har gjort noget utilgiveligt.
Det ser vi, når en af hovedpersonerne, Allan, sætter sig for at opklare den mystiske begivenhed, hvor ham og 11 andre tager til Sverige for at kigge på en solformørkelse.
Men det er kun Allan og de 10 andre, der vender hjem igen. Det er en tankevækkende krimi, der handler om venskab og mord.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ser vi på strukturen og opbygningen, betyder de rigtig meget for spændingen og det narrative begær. Romanens ydre komposition er opbygget af alle brevene, men det bevirker også, at den indre komposition ikke fremstår i et kronologisk fremadskridende handlingsforløb.
Som et resultat af det skulle man tro, det gjorde teksten kedelig og repeterende, men det er derimod med til at skabe spænding. Vi læser hele tiden om de samme begivenheder, men fra forskellige synsvinkler.
Det bertyder, at læseren gætter og benytter sig af det narrative begær, som er en essentiel faktor i krimigenren. Den ydre komposition er altså bygget op omkring 11 kapitler eller breve, som vi læser.
De er med til at skabe et billede om, hvem morderen er, i dette tilfælde Torsten. Men til sidst kommer der et 12. kapitel, som får rigtig stor betydning for læserens opfattelse.
Det kan sammenlignes lidt med, at der også kommer en tolvte gæst: ”Den tolvte gæst var min bror.” (side 47) Det nævner Allan i slutningen af kapitel 11.
Skriv et svar