Indledning
Barndommen er en kritisk fase for vores tilværelse, idet den lægger grundstenen til ethvert menneskes personlighedsdannelse.

Oplevelsen af verden gennem det barnlige sind, ligger langt fra vores verdensbillede som voksne, men som så meget andet følger forandring med opvæksten.

Man bevæger sig længere væk fra barndommens snæversynethed, og formår at se verden fra forskellige perspektiver.

Uvidenhed bliver til viden og kendskab, som baner vejen igennem det ukendte og komplekse voksenliv, hvor alt ikke nødvendigvis er som det fremstår at være.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Denne opgivende tilgang er især synlig hos drengen, efter hans første forsøg på at finde Rama Sama mislykkes.

Allerede anden gang han forsøger, sker der dog et skift til en mere harmonisk og håbefuld stemning, som beskrevet i eksemplet her:

`Den varme luft stod ind under gardinet med en duft af phlox``[S.9, 21-22]. Phlox blomsten symboliserer harmoni og forenelse, og bliver dermed i denne sammenhæng brugt som et symbol for drengens erkendelse af, at der er ting han forstår, og ting han endnu ikke forstår. Noget der viser sig at være en stor personlig lettelse for ham.

Rama Sama selv kan være et symbol for hovedpersonens udvikling gennem tekstens handlingsforløb. Vi får nemlig i første omgang beskrevet Rama Sama som ``en mellemting mellem en abe og et menneske``[S.8, 1].