Indledning
Martha Christensen blev født i 1926 i Holsted, en idyllisk landsby i Jylland, som datter af en smed. Hun påbegyndte sin uddannelse med en handelsskoleeksamen, men efterfølgende besluttede hun sig for at tage på lærerseminariet, hvilket hun dog senere opgav.
I stedet valgte hun at uddanne sig som fritidspædagog. Fra 1951 til 1986 arbejdede hun på Svanegården i Odense.
Efterfølgende bosatte hun sig i den rolige landsby Millinge på Sydfyn, hvor hun boede i et charmerende stråtækt bondehus.
Hendes kendskab til både det hektiske byliv og det stille landliv fungerede som en stimulerende kilde til den hverdagsrealisme, der præger hendes værker.
Martha Christensen indledte sin litterære karriere i 1950'erne, hvor hun fik nogle noveller og digte udgivet i tidsskrifterne Vild Hvede og Hvedekorn.
Hendes tidlige forsøg på at skrive romaner blev dog ikke modtaget med særlig stor succes, og det var først i 1962, at hun debuterede med romanen "Vær god ved Remond".
Indholdsfortegnelse
1. Forfatteren Martha Christensen
1.1 Hvem er Martha Christensen?
2. Høvdingebørn
2.1 Høvdingen og hans familie
2.2 Martha Christensens brug af tiden.
2.3 Gården og værelset
2.4 Fortælleteknik
2.5 Familien og den sociale arv
2.6 Martha Christensens budskab
2.7 Det eviggyldige tema
3. Stilheden ( Christian )
3.1 Tidsdimensionen
3.2 Kontoret
3.3. En AIDS-ramt mand
3.4 Opbyningen af Stilheden
3.5 Frygt ikke det ukendte
3.6 Tag ikke afstand
4. Dragen ( Kim )
4.1 Marken
4.2 Drengenes leg
4.3 Gruppen
4.4 De to drager
4.5 Lad dig ikke styre
4.6 Den tilbagevendende drage
20 5. Litteraturliste
5.1 Primær litteratur
5.2 Sekundær litteratur
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
2.4 Fortælleteknik
Martha Christensen indleder bogen med en samling af hele familien på Aaesgaarden. I takt med at familien langsomt splittes, opdeles handlingen også i flere tråde.
Der er i alt syv handlingstråde, en for faderen og en for hver af de seks børn. Læseren springer derfor mellem disse tråde, mens historien udfolder sig.
Til sidst bliver alle trådene samlet ved Olavs begravelse, hvor hele den nuværende familie også er til stede.
Historien fortælles af en tredjepersonsfortæller, men synsvinklen skifter afhængigt af hvilken handlingstråd, der følges. På denne måde viser Martha Christensen os problemerne fra forskellige perspektiver.
I bogen anvender Martha Christensen et meget læsevenligt sprog, som er forståeligt for alle. Hendes sætninger er ofte lange, og hun udvider dem yderligere ved at erstatte punktummer med kommaer.
Hun bruger heller ikke alle de kommaer, der måske burde være, hvilket gør teksten mere flydende. Dette forhindrer læseren i at blive afbrudt af tegn hele tiden.
Skriv et svar