Indledning
I 1960'erne oplevede Tyskland en bølge af indvandring, der blev udløst af landets stærke position som en førende industrination på verdensplan og dets imponerende økonomiske opsving i midten af 1950'erne.

Den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft skabte et presserende behov, og som følge heraf traf regeringen beslutningen om at importere arbejdstagere fra andre lande.

Oprindeligt etablerede Tyskland rekrutteringsaftaler med Italien, men på trods af dette fortsatte mangel på arbejdskraften, hvilket resulterede i indgåelsen af lignende aftaler med Marokko, Spanien, Grækenland, Portugal, Tyrkiet og flere andre lande.

I år 2005 var det anslået, at omkring 2,5 millioner mennesker med tyrkisk baggrund boede i Tyskland, og en betydelig andel på næsten 35% af indvandrere og efterkommere i Tyskland kunne spore deres oprindelse til Tyrkiet.

Med hensyn til de tyrkiske gæstearbejdere blev der etableret specifikke kriterier for deres ophold i Tyskland, med fokus på midlertidighed.

For eksempel var det kun ugifte mænd, der blev opfordret til at søge arbejdstilladelse, og familiegenforening var ikke tilladt. Opholdstilladelsen havde en maksimal varighed på to år, og der blev udført en sundhedstest inden ankomsten til Tyskland.

Desuden blev der primært rekrutteret mænd fra europæiske områder. På dette tidspunkt oplevede Tyrkiet en betydelig arbejdsløshed, hvilket gjorde det attraktivt for mange at tage chancen og arbejde i udlandet for at tjene ekstra til deres familie eller personlige behov.

I begyndelsen forventede den tyske regering, at fænomenet med gæstearbejdere ville være en midlertidig situation, og at arbejdstagerne automatisk ville vende tilbage til deres hjemland, når deres opholdstilladelse udløb.

Dog ændrede dette synspunkt sig i takt med den forringede tyske økonomi. I lyset af de ændrede omstændigheder blev der i 1970 annonceret en første integrationspolitik, der primært var rettet mod indvandrerfamilier.

Dette skubbede gæstearbejderne til at tage en beslutning om at forblive i Tyskland eller vende tilbage til Tyrkiet. Denne beslutning medførte, at mange tyrkiske gæstearbejdere valgte at hente deres familier til Tyskland.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Integration
- Integrationsstrategier
- Eksempler

Analyse af Fatih Akins ”Gegen die Wand”
- Baggrund
- Synopsis
- Fortolkning

Diskussion af integrationsstrategier i Danmark og i Tyskland
Konklusion
Bilag
- Kort oversigt over Cahit og Sibels udvikling og identitet
- Oversigt over forskellene ved Religionsstyret samfund og sekulært samfund.
- Kildeliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Sibels ankomst vender hans verden på hovedet og ryster hans tilværelse i sine grundvold. Efterhånden lykkes det hende at overtale ham til, at de to skal gå vejen sammen som ægtefolk.

Sibels valg af partner undrer hendes familie, der undrer sig over, hvorfor netop denne type er blevet hendes valg. Jeg mener, at svaret på dette spørgsmål ligger i det faktum, at han intet har at miste.

Ydermere repræsenterer han det liv, hun inderst inde ønsker for sig selv - et selvstændigt og europæisk orienteret livsstil.

I løbet af filmen skifter Sibel mellem disse to identiteter. Først og fremmest indtager hun rollen som den stille tyrkiske kvinde, der brygger kaffe og lytter uden indvendinger, da Cahit besøger hendes hjem for at bede om Sibels hånd.

Samtidig viser hun sig som den vilde, unge, tyske kvinde, der hænger ud på barer, drikker, danser og har flere elskere. Disse to aspekter af hendes personlighed kolliderer og danner et komplekst billede af hendes indre konflikt og ønske om at forene sine to verdener.