Indledning
Hvem er vi egentlig, og hvorfor lever vi vores liv, som vi gør? Hvorfor opstår der betydelige udfordringer for nogle, når de bliver indvandrere i lande med dybtgående kulturelle forskelle?
I den kommende udfoldelse vil jeg først udforske de unikke identitetsmæssige udfordringer, som indvandrere kan stå overfor, når de møder en helt ny kultur.
Herefter vil jeg foretage en analyse af "My Son the Fanatic" samt undersøge artikler relateret til London-attentatet fra 2001 for at belyse konsekvenserne af disse udfordringer, både for samfundet som helhed og for individet, med særlig fokus på unge indvandrere.
Til sidst vil jeg vurdere hovedpersonen i "My Son the Fanatic" i lyset af modellen præsenteret i Gyldendals Psykologihåndbog.
Jeg ser det som min overbevisning, at identitet spiller en afgørende rolle i forhold til mange indvandreres vanskeligheder med at integrere sig i samfund, hvor religiøse opfattelser adskiller sig markant, og hvor der findes dybtgående kulturelle forskelle.
Indholdsfortegnelse
Abstract
Indledning
Identitetsproblemer for Indvandrere I Kultur Sammenstødet
Analyse Af My Son the Fanatic Med Henblik På at Belyse Konsekvenserne Af Identitetsdannelses Problemer for Samfund Og Individ
My Son the Fanatic
Alis Identitetssplittelse
London-Attentatet
Vurdering Af Hovedpersonerne I Forhold Til Modellen I Gyldendals Psykologihåndbog,
Konklusion
Litteraturliste
Bilag
Bombernes Placering I London.
Moddelen Fra Gyldendals Psykologihåndbog,
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
"My Son the Fanatic" er forfattet af Hanif Kureishi, hvis baggrund er en unik blanding af pakistansk afstamning fra sin far og engelsk herkomst fra sin mor. Han voksede op i Bromley,
Kent. Fortællingen centrerer sig om en pakistansk familie bosat i London, England. Familien består af faderen Parvez, en indvandrer, sønnen Ali, der er afkom af indvandrere, samt moren, der også er indvandrer.
Parvez er ekstremt opmærksom på Ali og hans aktiviteter. Da Ali begynder at ændre adfærd, bliver Parvez besat af at finde årsagen. Han overvåger konstant sin søn og gennemsøger regelmæssigt Alis værelse.
Gennem hele Alis opvækst har der hvilet et betydeligt pres på ham for at præstere på alle områder, en forventning der stammer fra faderens ønske om at give Ali et godt liv i England.
Dette livsformål, set med faderens øjne, inkluderer en høj social status, en solid uddannelse, en god indtægt samt etablering af familie med en passende hustru og børn. "Was it asking too much for Ali to get a good job now, marry the right girl and start family?
Once this happened, Parvez would be happy." Dette syn på livet er i høj grad præget af Parvez' pakistanske baggrund og kulturarv, som han har bragt med sig fra Pakistan.
Ali bryder med sin tidligere adfærd ved at stoppe med at dyrke sin yndlingssport, cricket, og han skiller sig af med sine ejendele, herunder moderigtigt tøj, videospil og bøger.
Desuden afslutter han sit forhold til sin engelske kæreste og distancerer sig fra sine gamle venner – tegn på en proces med marginalisering. Disse dramatiske forandringer i Alis liv finder sted, fordi Ali omfavner sin religiøse side og bliver en aktiv muslim.
Skriv et svar