Opgavebeskrivelse
Der ønskes en redegørelse for socialiseringsprocessen med inddragelse af begreberne primær og sekundær socialisering.
Dernæst ønskes en litterær analyse af novellen My Son the Fanatic (1994) af Hanif Kureishi med særligt fokus på en karakteristik af Ali og forholdet mellem far og søn.
Med udgangspunkt i analysen ønskes afslutningsvis en diskussion af den kulturelle identitets betydning for en vellykket socialiseringsproces.
Indledning
Vi lever i et samfund, der er blevet skabt af et fundament belagt af normer og værdier. Oftest er disse værdisæt forskellige ud fra hvilket samfund og hvilken kultur, man konkret stammer fra.
Når vi træder ind i et nyt samfund, forventes der af os, at vi indlærer og tilegner os de gældende værdier og normer. Det kan dog være svært, når man kommer fra et samfund, der står i fuldstændig kontrast til det, man lever i på nuværende tidspunkt.
Indholdsfortegnelse
Resume……………………………………………………………..…………2
Indledning……………………………………………………….……………4
Redegørelse………………………………………………..………………….4
Redegørelse for socialiseringsprocessen med inddragelse af begreberne primær- og sekundær socialisering.……4
Analyse………………………………………………………………..………6
Litterær analyse af novellen My Son the Fanatic………………………………..……………..6
Diskussion……………………………………………………………………10
Diskussion af den kulturelle identitets betydning for en vellykket socialisering………………………..10
Konklusion……………………………………………………………...……11
Litteraturliste…………………………………………………………………13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I My Son the Fanatic benytter Hanif Kureishi det fragmenterede forløb. Det vil sige, at han springer meget rundt i både tid og sted. Det er især muligt for ham, da historien er skrevet i datid.
Derudover benytter han sig af flashbacks, blandt andet når han fortæller om sin oplevelse i hjembyen Lahore, “Parvez had grown up on Lahore where all the boys had been taught the Koran.
To stop him falling asleep when he studied, the Moulvi had attached a piece of string to the ceiling and tied it to Parvez’s hair, so that if his head fell forward, he would instantly awake.” (s. 123, l. 14).
Novellen starter in medias res, da Alis forandring allerede har fundet sted, “Surreptitiously the father began going into his son’s bedroom. He would sit there for hours, rousing himself only to seek clues.” (s. 119, l. 1)
Hanif Kureishi lægger meget fokus i at beskrive karaktererne og miljøet, men kommer ikke just med en klar konklusion eller et klart budskab.
Man skal som læser, “observerer” for at forstå den dybere mening bag deres handlinger og omstændighederne. Novellen er fortalt i 3. personfortæller.
Altså er det en skjult fortæller, som bruger han/hun til at formidle historien. Det gør, at vi som læsere, har lettere ved at identificere os med personenerne i teksten, da vi læser det som ’jeg’, samtidig med, at vi kan betragte dette ’jeg’ udefra.
Det fysiske miljø i novellen breder sig rundt i forskellige dele af London, “Parvez looked out the window as if to check that they were still in London.” (s. 126, l. 12).
Den rækker sig hen over nogle dage, “After a few days of constant observation (…)” (s. 122, l. 17). Novellen foregår mest i Parvezs eget hjem.
Hvor vi blandt andet hører, hvordan Parvez bemærker ændringer i sønnens adfærd, men også hvordan han pludselig er blevet mere ryddelig, “Ali was getting tidier.” (s. 119, l. 3)8 .
Først mener Parvez bare, at dette er et tegn på, at han er ved at være ovre sin teenage-fase, men må hurtigt konkludere, at hans søn har taget en drastisk drejning i den forkert retning, og langsomt glider væk fra din far.
Vi befinder os også i taxakontoret, hvor Parvez nyder at bruge tid med de andre Punjabi taxachauffører. Derudover befinder vi os i hans taxa, hvor Bettina og Parvez har deres frirum.
Her snakker Parvez om alt, hvad der nager ham ved livet. Bettina fortæller ham, hvilke eventyr hende arbejde som prostitueret har sat hende på i dagens anledning.
Derudover befinder vi os i den pakistanske restaurant, hvor Parvez og Ali kommer på meget glat is i forhold til de konflikter og uenigheder, som de har med hinanden.
Skriv et svar