Kulturel identitet | SO3

Problemformulering
Hvordan påvirker fordomme og stereotyper identitetsdannelsen og interkulturelle relationer?

Indledning
Udgangspunktet i denne rapport er at belyse emnet om kulturel identitet. Kulturel identitet er et begreb som bruges når man snakker om et individ som bliver påvirket og dermed dannet af de forskellige kulturelle og sociale grupper vedkommende indgår i.

Identitetsdannelsen hos en person kan blive påvirket af forskellige aspekter. Den kan blive påvirket af egen kulturel gruppe men kan også blive påvirket af stereotyper og fordomme udenfor den kulturelle gruppe.

Vi vil gerne undersøge emnet nærmere og få en bredere forståelse for hvordan individet kan blive påvirket af disse fordomme og stereotyper.

Indholdsfortegnelse
Indledning og problemformulering 1
Metode 2
Redegørelse 3
Analyse 4
Diskussion 7
Konklusion 8
Litteraturliste 8

Uddrag
Samfundet omkring os har indflydelse på hvordan vi bliver som mennesker. Fra alle sociale og kulturelle fællesskaber vi indgår i, tager vi noget med os der bidrager til identitetsdannelsen.

Vores kulturelle identitet bliver dannet af den kultur der er omkring os. De traditioner, ritualer, væremåder osv. er altså en del af dannelsen af den kulturelle identitet.

Kulturel identitet rummer forskellige kulturer og subkulturer, men også religioner og personlig identitet. Interkulturelle relationer opstår når kulturer mødes.

Når mennesker lader sig være åbne, lære og forstå verden ud fra nye synspunkter, opstår der relationer mellem individer på tværs af kulturer.

Geert Hofstede var en hollandsk professor, der studerede kultur i 1960´erne. Han er særligt kendt for sine kulturanalyser.

Ifølge Hofstede er alle mennesker styret af et mentalt program, der kan inddeles i tre lag. Øverst i denne trelags-pyramide er personlighed, som er det individuelle lag.

Det er elementer der er unikke for det enkelte individ. Primært genetik, opvækst og historie. Det midterste lag i pyramiden er kultur og kaldes det kulturelle lag.

Her handler det om vores adfærd, der er tillært af kulturelle fællesskaber. Det nederste lag er menneskelig natur og er det universelle lag.

Det universelle lag udgøres af elementer alle mennesker har tilfælles. Primært følelser. Denne model kaldte Hofstede det mentale program.

Hofstede er også kendt for sit løgdiagram. Denne kulturteori skal give indblik i menneskers værdier tillært af kulturelle fællesskaber, og vise hvordan bestemte kulturer forholder sig til hvad der er godt, ondt, farligt, naturligt, moralsk osv.

Ifølge Hofstede kan de kulturelle værdier undersøges på tre forskellige niveauer. Symbolniveauet, som er måden man klæder sig på, men også måden man kommunikerer.

Helteniveauet, som er rollemodeller eller mennesker der har eller har haft særlig betydning for kulturen. Til sidst ritualniveaeut, som er kulturens traditioner og ritualer.

Disse to kulturanalyser er især gode at bruge sammen for at kunne besvare vores problemstilling.

Med det mentale program kan man få en ide om hvad hver enkelt individs identitet bunder i, og derefter komme i dybden med kulturelle lag med løgdiagrammet.

En af grundende til at multikulturalisme ikke fylder mere end det gør, er fordomme. Vores fordomme om andre kulturer kommer af at samfundet endnu ikke har accepteret multikulturalisme.

Når vi lever- og er opvokset med, at grupper af mennesker sættes i kasser baseret på deres etnicitet, seksualitet, kultur og religion bliver det en vane at have de fordomme når man møder nye mennesker.

Alle har fordomme, og fordomme er ikke bare sådan at ændre. Når mennesker er meget fordomsfulde, kommer det typisk af usikkerhed.

Mennesker vælger tit at stole på det oplagte for at undgå usikkerhed, derfor danner de deres holdninger om nye mennesker på baggrund af fordomme og førstehåndsindtryk.

Selvom de får mere og ny information, har de allerede dannet deres billede af vedkommende og ændrer det ikke, selvom de skulle få ny information der ellers modsiger deres første indskydelse.

Vedkommende er allerede kategoriseret i en bestemt social klasse, baseret på den fordomsfuldes fordomme, og eventuelt generelle stereotyper.

“Når vi møder en person, ser vi straks vedkommende som værende en mand eller kvinde, ung eller gammel

sort eller hvid uden rigtigt at være bevidste om denne kategorisering, sociale kategorier er brugbare til at reducere kompleksitet men problemet er

at vi også tillægger disse kategorier nogle egenskaber. Det kan føre til fordomme og stereotyper” forklarer forsker Arne Roets.

Når man taler om fordomme, kommer de også tit af de opståede stereotyper i samfundet.

Et eksempel kunne være hvis man ikke selv har mødt en fra en bestemt social eller kulturel gruppe før, at fordommene så kommer af stereotyper og ikke af tidligere oplevelser.

En stereotyp er det ét bestemt billede af hvordan en person der tilhører en bestemt gruppe ser ud, mener, opfører sig, går klædt osv.7

Der er opstået stereotyper om stort set alle grupper. Blondiner er dumme, homoseksuelle mænd er feminine og forfængelige, reality-stjerner er uintelligente, folk fra Nordsjælland er snobbede … der findes stereotyper om næsten alle grupper, og de er næsten alle sammen negative.

Jo mere snak der er om det er sådan de mennesker er når de tilhører en specifik gruppe, jo sværere bliver det at droppe fordomme og danne sig egne indtryk.