Indholdsfortegnelse
Europa – sproghistorie og sprogslægtskab
- EU.1:
- EU.2:
- EU.3:
- EU.4:
- EU.5:
- EU.6:
- EU.7:
- EU.8:
- EU.9:
- EU.10:
- EU.11:

Ordklasser
- OK 1:
- OK 2:
- OK 3:
- OK 4:
- OK 5:
- OK 6:
- OK 7 + 8:
- 0.9 Verber
- 0.10 Adverbier
- 0.11 præpositioner
- 0.12 Konjuktioner - bindeord
- 0.13 Interjektioner - udråbsord

Ordenes opbygning
- Sætningens almindelige led - SL1:
- SL2: Verballed/Udsagnsled
- SL3: Subjekt/grundled
- SL4: Direkte objekt
- SL5: Indirekte objekt/hensynsled
- AS.1: hvad er sprog
- (non) verbalt
- skilte og tegn
- Pragmatik:
- Semantik:
- Grammatik.
- AS.2:
Fiktion er...
- Epik:
- Lyrik:
- Drama:
- Film og tv-serier:
Ikke-fiktion
- Tekster:
- Lydmediet:
- Filmmediet:
- Talesprog:
- AS.3: Pragmatik og kommunikationsanalyse
- Eksempel Fra Systime
- Kommunikationsmodel:
- Sproghandlinger:
- Indirekte sproghandlinger:
- AS.4: Semantik
- Overgreb:
- Synonymer:
- Antonymer:
- Deonotation - konnotationer:
- Semantiske felter:
- AS.5: Retoriske og sproglige virkemidler
- Anafor:
- Alliteration:
- Antitese:
Uge 37 - Sætningens led
- SL - 7 - Subjektsprædikat (Omsagnsled til grundled)
- SL - 8 - Adverbialled
- SL - 9 - Objektsprædikativ (Omsagnsled til genstandsled)
- SL - 10 - Konjunktional
Uge 38 - Helsætning og ledsætning
- HL.1 Helsætning og ledsætning
- Helsætning:
- Ledsætning:
- HL.2 Periode, ytring og sætningsemne
- HL.3 Ledsætningstyper
- HL.4 Komma og ledsætninger
- HL.5 Ordstilling
Uge 40 - Retorik
- SL1- Sociolingvistik
- SL 2 - Danske dialekter
- SL 3 - Rigsdansk
- SL- 4 standarddansk
- SL 5 - Sociolekter
- SL 6 - Domæner
- SL 7 - Kancellisprog
Uge 41 - Reklamer
- Laswells kommunikationsmodel:
- Aida modellen:
- Behovspyramiden:
- Reklametyper:
- Medie:
- Modtager:
- Effekt:
- Reklame analyse
- Reklamen som visuel medietekst
Aida
- Budskab
- Produktets brugsværdi
- Produktets symbolværdi
- Virksomhedens brand.
- Afsenderens valg - modtagerens oplevelse
- Reklamen som parasitær genre
- Præsentation af reklamen
- Hvordan kommunikeres der om i reklamen
- Grammatik og sætningsanalyse

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
EU.1: Dansk er tæt i familie med svensk og norsk. I Europa er der tre store sproggrene:
1) Den germanske sproggren som dansk tilhører., engelsk og tysk

2) Den latinske eller romanske sproggren som bl.a. tæller italiensk, spansk, fransk og portugisisk.

3) Den slaviske sproggren med bl.a. russisk, polsk, bulgarsk og serbokroatisk.

EU.2:
De fem vigtigste sproggrene:
Germanske sprog: f.eks. Dansk, tysk, engelsk, svensk eller norsk Latinske/romanske: (praktisk talt uddødt, men bruges af den katolske kirke) Slaviske: Russisk, polsk, slovensk osv.

Mindre sproggrene: Albansk, græsk, baltiske, armensk Asien: Bengali, punjabi, nepalesisk osv.

EU.3: I de seneste århundreder har indoeuropæiske sprog bredt sig med kolonialismen og imperialismen, idet især engelsk, fransk, spansk, portugisisk, russisk.

De forskellige grupper af udvandrende indoeuropæere er kommet i kontakt med en række folk og har taget kultur og ordforråd til sig.

EU.5: Dansk tilhører den germanske gren af de indoeuropæiske sprog. Der har givetvis været tale om et såkaldt sprogligt kontinuum.

Det vil sige at sproget har ændret sig meget lidt fra beboelse til beboelse, men over størrer afstande blive sprogforskellene også størrer.

Sydslesvig markerede skellet mellem sønderjysk og plattysk og det tyske sprog i Nordtyskland. Og jo længere tid der gik jo størrer blev forskllene også.