Indholdsfortegnelse
Blokdannelserne i Europa (side 9-29) 1

Den store Alliance 1

Stormagternes interesser 1

Fra Jalta til Postdam 2

Det befriede Europa 2

Polens-spørgsmålet 3

Tysklands-spørgsmålet 3

Oprettelsen af FN 4

Folkedemokratisering i Østeuropa 4

USA's inddæmningspolitik 4

Truman-doktrinen 5

Marshall-planen 5

Sovjet og Østeuropa 6

Tjekkoslovakiet bliver kommunistisk 6

Jugoslaviens enegang – opgør med nationalkommunismen 6

Tysklands deling 7

Atlantpagten og styrkeforholdet 1950 7

Bipolariteten 8

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Blokdannelserne i Europa
Efter Anden Verdenskrig opstod en ny verdensorden, hvor de gamle magtbalancer blev omformet, og nye politiske blokke blev dannet.

En central del af denne omstrukturering var dannelsen af to rivaliserende blokke i Europa, ofte refereret til som østblokken og vestblokken.

Denne opdeling havde dybe rødder i de politiske, økonomiske og militære interesser, som stormagterne havde i efterkrigstiden.

Den Store Alliance
Under Anden Verdenskrig dannede de allierede stormagter en strategisk alliance, som ofte betegnes som "Den Store Alliance".

Denne koalition omfattede primært USA, Sovjetunionen og Storbritannien, som samarbejdede om at bekæmpe de aksemagter, herunder Tyskland, Italien og Japan.

Selvom de tre store allierede var forenet i deres mål om at besejre fascismen, var deres langsigtede politiske mål ofte meget forskellige.

USA og Storbritannien havde fra begyndelsen en relativt koordineret politik, der fokuserede på at sikre en stabil efterkrigstid med en stærk international orden, som skulle forhindre fremtidige konflikter.

I modsætning hertil havde Sovjetunionen en anderledes vision, der var drevet af ideologiske og sikkerhedsmæssige interesser.

Stalin og hans regering ønskede at udvide den sovjetiske indflydelse i Østeuropa som en bufferzone mod eventuelle fremtidige angreb fra Vesten.

Stormagternes Interesser
Når Anden Verdenskrig nærmede sig sin afslutning, blev det hurtigt klart, at de allieredes samarbejde havde begyndt at krakelere, og stormagternes forskellige interesser begyndte at komme i fokus.

De grundlæggende interesser, som USA, Sovjetunionen og Storbritannien havde, var ikke blot strategiske, men også ideologiske.

Mens USA og Storbritannien var fortaler for et demokratisk verdenssystem baseret på kapitalisme og frihandel, ønskede Sovjetunionen at udvide sin kommunistiske ideologi og sikre en indflydelsesrig position i Østeuropa.

USA's interesser var præget af ønsket om at forhindre en gentagelse af den økonomiske ustabilitet, der havde ført til Anden Verdenskrig.

USA ønskede at opbygge en global orden baseret på økonomisk samarbejde og politisk stabilitet.

Den økonomiske genopbygning af Europa var en central del af denne strategi, som blev manifesteret i Marshallplanen.

Denne plan tilbød økonomisk hjælp til europæiske lande for at forhindre dem i at falde under kommunistisk indflydelse, som man mente kunne være en konsekvens af økonomisk nød og ustabilitet.

Sovjetunionen, ledet af Josef Stalin, havde en stærk interesse i at sikre sin indflydelse i Østeuropa.

Denne interesse blev tydeligt udtrykt gennem den kommunistiske kontrol over Østeuropæiske lande som Polen, Ungarn og Tjekkoslovakiet.

For Sovjetunionen var det essentielt at opbygge et netværk af venligt stemte regeringer, der kunne fungere som en bufferzone mod den vestlige kapitalistiske verden.

Denne ideologiske og strategiske motivation førte til, at Sovjetunionen støttede og installerede kommunistiske regeringer i de erobrede områder.

Storbritanniens interesser efter krigen var også komplekse. Mens Storbritannien, ligesom USA, ønskede at begrænse sovjetisk ekspansion, havde det også et ønske om at bevare sin status som en stormagt.

Dette inkluderede at opretholde kontrol over strategiske områder som Nordsøen og Middelhavet samt at sikre, at dets tidligere imperiale interesser blev bevaret i en eller anden form.

Den britiske ledelse indså, at dette var en udfordrende opgave, især givet landets økonomiske udmattelse efter krigen.

Derfor søgte Storbritannien ofte amerikansk støtte og samarbejde for at opnå sine mål.