Spøgelsesbillist | Novelle analyse

Indledning
Mange mennesker bærer på dybe og mørke hemmeligheder, som vi ikke ønsker at dele med andre end os selv.

Vi viser kun facaden og det perfekte liv, for ikke at fremstå som svage individer. Vores frygt for omverdenen er her dominerende. Jeg vil analysere novellen ”Spøgelsesbillist” som er en del af novellesamlingen ”Mørke cyklister”.

Novellen er skrevet af Charlotte Weitze i 2016. I denne novelle ser vi disse reaktioner som hemmelighederne kan give og hvordan hovedpersonen udviser mistillid, manglende kontrol, og frygten for at tabe ansigt. Novellen kan betegnes som en hemmelighedsnovelle.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Begivenhederne sker ikke i kronologisk rækkefølge, dette ser vi da vi starter in medias res, men også da vi har et flashback. Dette flashback sker, da Bo træder ind på hans gamle værelse.

Her ser han en dreng under dynen, som han rækker hånden ud til. ”Sådan blev Bo fundet, oppe på sit værelse, seks år gammel. Det var et par dage efter, at flugtbilisten var kørt fra forældrene.” .

Der er scenisk fremstilling, da vi er i handlingens midte og har en følelse af at være tæt på begivenhederne. Fortællertempoet er her lavt.

I novellen er der en skjult fortæller, der fortælleren ikke indgår i novellen. Det er en personbunden 3. personens fortæller, som er personalfortæller.

Fortælleren har en stor viden og har både kendskab til Bo’s følelser, tanker og fortid. Vi har en kombineret synsvinklet, da vi både ser det ydre og indre.

Den ydre synsvinkel ser vi ved at vi observerer begivenhederne, og det indre ser vi ved, at vi har adgang til hans tanker. Vi her derudover medsyn, da begivenhederne fortælles samtidig med de sker.

Der er flere symboler i novellen, selve budskabet som omhandler hans fortid og nutid, kan fortolkes som en dør mellem to verdener.

Derudover han har også to forskellige personligheder, indeni er han knust og bærer på en dyb sorg, men udenpå er han stille, succesfuld og uproblematisk.

Roserne er et gennemgående symbol. Vi møder dem både da de ligger som bordpynt til julefrokosten, da han skal passere dem på vej ind i hans barndomshjem, og da han har tegnet roser på væggen, inde på hans barndomsværelse.

Roserne er et symbol på den tabte kærlighed, som han havde til sine afdøde forældre. Bo har altid haft roserne med sig ”Det sker, at han besøger planteskoler for at prøve at finde nogle magen til.” .

Han leder efter den kærlighed som han har mistet, og som han ikke kan finde i hans nye forældre. Arret er også et centralt symbol ”Under såret er der et ar, og Bo ved, at det er der endnu, og at det kun er synligt i kulde.” .

Arret har Bo fået da hans forældre døde i bilulykken. Såret vil forsvinde med tiden, men der vil forevigt være et ar, som er et symbol på, at intet vil være som før.