Indledning
Forfatteren af novellen ”Spøgelsesbillist” er Charlotte Weitze. Novellen er en del af novellesamlingen Mørke Cyklister – udvalgte fortællinger som er udgivet i 2016.
Den litterære periode for novellen er senmodernismen. Man møder i novellen hovedpersonen Bo, som i starten af novellen er til en festlig julefrokost.
Dette tager dog hurtigt en drejning, idet en selskabsleg går i gang. Novellen omhandler personen Bo, som er ejendomsmægler.
Til julefrokosten som Bo befinder sig til, er han blevet placeret ved siden af hans kollega Lina. Til julefrokosten bemærker Bo at Lina har et lille godt øje til ham, og af den grund vil han gerne imponere hende.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I forhold til tiden som novellen er skrevet i, er det nutiden, altså moderne tid. Tiden i novellen kan fastslås i og med at Bo flere gange bruger sin telefon til at oplyse de mørke omgivelser, dette er en nyere teknologi indenfor smartphoneteknologien.
Sproget i teksten er ikke svært at læse og forstå. Sproget er i lav stil, og formelt nogle steder, i og med at det er meget letforståeligt og ikke spor komplekst.
I forhold til brugen af ordklasser, benytter fortælleren sig meget af tillægsord. Dette sker bl.a. da hovedpersonen befinder sig ude ved hans barndomshjem, for at beskrive stemningen for læseren.
Bl.a. i denne sætning, ses der en tendens til meget brug af tillægsord, ”Hans fodtrin runger tørt mod parketgulvet, der lugter af fugt og svamp.”
Dette får læseren til at få følelsen af at være til stede og kunne sætte sig bedre ind i situationen. I novellen benyttes der også generelt mange symboler.
”Han tegnede dem som barn, roserne. Tydeligt røde blev de, og med alle folderne og de vifteformede grønne blade.”
Bl.a. her kan det ses hvordan han beskriver de roser, der plejede at vokse i deres have, omkring huset.
Hvis man skulle sætte dette ind i en større sammenhæng, ville dette være et symbol for de gode stunder, og alt den kærlighed som Bo stadig har for sit gamle barndomshjem.
Ikke kun hans barndomshjem, men også hans afdøde forældre. I novellen bliver der også gentagne gange refereret til Kristus.
Dette sker flere gange i fortællingen, hvor man i høj grad kan drage paralleller, først og fremmest, i og med at novellen foregår i juletiden, og til en julefrokost.
Udover det nævnes der også nogle sår som Bo havde pådraget sig som lille, idet han havde revet sig på noget tornekrat. Dette kan også refereres til Kristus.
Temaet i novellen er ensomhed og det at løsrive sig. Bl.a. da Bo befinder sig i sit gamle barndomshjem, rækker han ud til sit gamle jeg, som i ”alt skal nok gå”.
Skriv et svar