Indledning
Novellen, Villy, er skrevet af den danske forfatter Charlotte Weitze, der er en eventyrlig forfatter, der skriver dramatisk og ofte fantastiske fortællinger.

Derimod kan man også finde tekster, skrevet af Charlotte, som forholder sig realistisk til den virkelige verden.

Fælles for mange af Weitzes historier er, at hun beskriver et univers på grænsen mellem hverdagslivet og det eventyrlige. Derudover forandres hendes karakterer sig ofte. Man kan altså her tale om begrebet overgange.

Novellen stammer fra bogen Bjergtaget fra 1999, som Charlotte Weitze også er forfatteren bag. Villy handler om pigen, Mina, der besøger hendes tante og onkel, Inge og Hans-Kurt, sammen med hendes forældre.

På deres gård lærer man de enkelte karakterer at kende og hvilken betydning de har for hinanden, ud fra deres fortid og nutidige handlinger.

Den uskyldige pige Mina og hunden Villys leg bliver gennem fortællingen mere og mere aggressiv og ender altså ud i en voldsom situation, hvor Mina bliver angrebet af hunden Villy.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Derefter strækker præsentationen sig fra side 1, linje 7 til side 2, linje 10. Her beskrives de introducerede personer, samt miljøet, yderligere.

Man får her et indtryk af personernes hierarki og relationer til hinanden. Blandt andet bliver det klart at det er Hans-Kurt der tager beslutningerne på gården, hvorimod Inge, der har mistet sin livsglæde og sit overskud, ikke har den store indflydelse.

Denne del indeholder også flashbacks, hvor læseren kommer nærmere på Inge og hendes fortid. Læseren finder i tilbageblikket ud af, at Inge var en glad og frisk kvinde, der gik op i sit udseende.

Dette ses da hun lærer Mina at tage skægstubbe ud med en pincet. Men i et senere flashback ses det, at Inge har mistet livsglæden efter en invaliderende ulykke. Inge orker derfor ikke engang at fremtvinge et smil længere.

Dernæst kommer uddybningen, som varer fra side 2, linje 11 til side 4, linje 10. Her følger læseren, Mina der leger med hunden Villy, som hun omtaler min bedste ven.

Inge og Hans-Kurts have bliver beskrevet og for første gang nævnes de store marker, der ligger bag ligusterhækken.

Her kan Minas trang til at gå på opdagelse uden for gårdens rammer også mærkes, idet hun ser op mod huset, formodentlig for at undersøge og nogen holder øje med hende.

Dog kan hun konstatere at de ikke har forladt kaffebordet endnu. Det bliver nævnt at Villy er en meget børnevenlig hund, det må derfor formodes at hunden dermed er meget påpasselig, især omkring børn, så de ikke kommer noget til.

På trods af dette, gøres læseren opmærksom på at Villy bider sig fast i Minas kjole, der af den grund går i stykker. Ydermere falder hun og skraber sit knæ, samt bliver revet af hundens kløer grundet Villys voldsomhed.

Man får derfor et andet indtryk ud fra Villys adfærd, end det man får ud fra den direkte beskrivelse. Som læser lægger man også mærke til at Villy og Minas leg bliver voldsommere og voldsommere.

Point of no return finder sted på side 5, linje 10, da Mina vågner og novellen vender tilbage til markerne og skoven bag.

Da det lader til at hun er alene, beslutter hun sig for at begive sig uden for gårdens trygge rammer og over mod den store mørke skov. På dette tidpunkt er der altså ingen vej tilbage for Mina.