Indledning
Spøgelsesbilister er personer, som kører på den forkerte vejbane, her er de typisk påvirket af alkohol eller stoffer, så allerede i forvejen er de på den forkerte bane.

Bo kører selv som spøgelsesbilist , men han var nødt til at gå tilbage af den forkerte vej, for at finde sin identitet.

Forfatteren hedder Charlotte Weitze, er en meget populær forfatter, hun har skrevet novellen ”Spøgelsesbilist”, novellen er fra 2016.

Genretrækkende der er i novellen, er in medias res hvor læseren ikke får nogen introduktion til hvem Bo er.

Der er få personer med (korte beskrivelser af dem), i novellen er der Bo, Lina og det døve ægtepar med, men læseren følger næsten kun Bo og hans tur væk fra julefrokosten, fordi de andre personer er biroller.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Fortælleren er en 3. persons fortæller, det kan ses ved at Bo bliver omtalt som Bo, i stedet for at fortælleren siger ”jeg” fx:

”Bo kommer gennem tornekrattet, går mellem nogle graner og ser det så. Huset kan klassificeres som Bedre Byggeskik, men den hvide facade er afskallet.” (Weitze, 2016 S 3, L 102-103).

Der er eksempler på at der bliver nævnt ”jeg”, fx: ”Jeg tager lige en smøg, siger han og rejser sig” (Weitze, 2016 S 1, L 22).

Dette eksempel observere fortælleren det som blev sagt i en samtale og fortæller derved læseren det der blev sagt, det er den ydre synsvinkel, fluen på væggen.

Synsvinklen er også den indre synsvinkel, da der står i teksten: ”Bo rømmer sig, skruer ned for høreapparaterne og nøjes nu med at se på hendes røde mund, der bevæger sig i ord og sætninger.

Hun har et kønt ansigt, hun har nogle dejlige øjne. Lina lader en varm hånd glide ned over hans lår.” (Weitze, 2016 S 1, L 19-21).

Her fortæller fortælleren hvad Bo tænker på, imens han kiggede på Lina, han synes hun har et kønt ansigt. Det der bliver fortalt er, hvad han føler om Lina og det er den indre synsvinkel.

I teksten er der flest eksempler på ydre synsvinkel, så fortælleren har rollen, at fortælle hvad Bo siger/ser eller har sagt/set i fortiden.

Det er en pålidelig 3. personsfortæller, fordi læseren ved nemlig, at alt hvad der sker i teksten er sandt . Fortælleren følger med Bo og da det er 3. personsfortæller

vil fortælleren kun observere hvad der sker, selvom Bo er påvirket af alkohol taler fortælleren sandt om Bo’s omgivelser, fordi fortælleren er ikke påvirket af alkohol (Weitze, 2016 S 1, L 24-25).

Hvis fortælleren var en jeg-fortæller, vil fortælleren være upålidelig, fordi så vil fortælleren være påvirket af alkohol og derfor kan fortællingen blive forvrænget af alkohollen.