Indledning
1 Ejendomsmæglere er sjove, også i krisetider. Der er julefrokost på en restaurant med udsigt over Storebælt. Bordene er pyntet med langstilkede roser, og nogle forærer dem til deres borddame.
Bo sidder ved siden af Lina. I det ene øre har hun en lille plasticsnegl. Lina har skævet til hans, men hun har aldrig kommenteret dem, når de mødes ved kaffemaskinen på kontoret.
Over 5 flæskestegen beder hun smilende Bo om at fortælle noget om sig selv. Hvor er han vokset op, hvilket slags hus boede han i, og hvad lavede hans forældre?
Uddrag
Han tænder katastrofeblinket og knuger hænderne om rattet. Hvordan skal han få bilen vendt?
Der bliver ved med at være tæt trafik, og om lidt er der sikkert en, der ringer til politiet. Hvis politiet kommer, skal han blæse i alkometeret, og uden kørekort kan han ikke længere være ejendomsmægler.
70 Lige fremme er der et ophold i autoværnet. Bo stiger ud, der er ikke andet for. Han skubber bilen derhen og ind mellem træerne.
Han slukker katastrofeblinket, så man ikke umiddelbart kan se bilen fra vejen. Hvad nu? Skal han sidde her og vente til de tidlige morgentimer, hvor der næsten ikke er nogen trafik.
Sidde her, indtil det er muligt at bakke op og lave en U-vending, uden at nogen opdager det? Hvor er det åndssvagt. Nu sidder der sikkert snart en anden på hans 75 plads ved siden af Lina.