Indledning
Barndommen er første fase af vores liv. Den er støbeskeen for vores videre liv, hvor man enten kan komme ud med et stærkt eller svagt fundament.
Udover at barndommen kan være fantastisk, kan den samtidig også være menneskers største usikkerhed.
Barndommen rummer nemlig hemmeligheder, som man vil prøve at søge afstand fra og fortie i sit voksenliv.
Novellen ”Spøgelsesbilist” skrevet af Charlotte Weitze i 2012 beskriver lige netop, hvordan et svagt fundament fra barndommen, har dannet eksistens for det videre livs hemmeligheder og fortielse.
Novellen ”Spøgelsesbilist” handler om den tunghør mand Bo. I sit voksenliv er Bo kendt som en dygtig ejendomsmægler, som i det private er tavs og indadvendt.
Under en julefrokost med firmaet fremkalder en quiz barndomsminder, som Bo ellers har prøvet at glemme i underbevidstheden og dette får ham ud på en udviklingsrejse fyldt med konfrontationer.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Teksten er skrevet i nutid, men skifter til datid når der fortælles om hans barndom og hans erindringer derfra. ”Bo tager fat om det kolde metalhåndtag”.
Her kan man se at teksten er skrevet i nutid, og her kan man se at den skifter til datid ”De var ved at lave noget havearbejde ude ved autoværnet en sommerdag”.
Novellen er skrevet i en 3. Persons personal fortæller. Dette ses ved at at der bliver skrevet han og hun. ”Hun tænker måske, at han slet ikke vil noget med hende, at han bare er sådan én, der brænder folk af”.
Den personbundne fortæller kommer til udtryk ved, at synsvinklen er bundet til en bestemt person i dette tilfælde bundet til hovedpersonen Bo.
Det er altså hans tanker og følelser, vi igennem hele novellen oplever handlingsforløbet, og dermed ser vi det fra hans synsvinkel.
Fortælleren i novellen har medsyn, da vi oplever begivenhederne idet de sker, og vi bliver kastet direkte ind i handlingsforløbet, og oplever dem dermed på tæt hold.
Dette hænger også sammen med, at novellen har fremstillingsformen ”situation”, eftersom vi befinder os direkte i handlingens midte, hvilket også skaber den røde tråd til, at teksten starter in medias res.
Det at vi som læser føler os tæt på historien bidrager til, at man lettere kan identificere sig med handlingsforløbet samt selve hovedpersonen.
Ligeledes skabes der mulighed for identifikation, da man kan videreføre hovedpersonens konflikter til ens eget liv.
Sproget er præget af en meget hverdagsagtig tone, hvilket passer til handlingen, da de er til julefrokost og dermed befinder vi os i deres fritid.
Tekstens tone præger derfor ordvalget, som i særdeleshed også består af dagligdagsord frem for fremmedord, hvilket gør at vi som læser let kan identificere os med det beskrevne og har let ved at forstå handlingen.
”Spøgelsesbilister, bander han. Men flere biler drøner forbi med vippende lygter og hornet i bund”. Udover at novellen har et hverdagsagtigt sprog, byder det også på et meget beskrivende sprog med et overvæld af adjektiver.
”Tydeligt røde blev de, og med alle folderne og de vifteformede grønne blade”, ”Bordene er pyntet med langstilkede roser”. Det beskrivende sprog gør, at man lettere kan forestille sig tingene og dermed føle sig helt tæt på handlingen.
”Huset kan klassificeres som Bedre Byggeskik, men den hvide facade er afskallet. Stjernerne spejler sig i vinduerne, der knager og klirrer i rammerne, da endnu et tog passerer”.
Den nøje beskrivelse af barndomshjemmet gør, at man danner billeder og dermed føler sig en del af selve historien, samt hvilken fortælling huset rummer.
Skriv et svar