• Dansk
  • Uddannelse: HHX
  • Karakter: 12 tal
  • Ord: 1999

Indledning
Mange mennesker bærer på dybe og mørke hemmeligheder, som vi ikke ønsker at dele med andre end os selv. Vi viser kun facaden og det perfekte liv, for ikke at fremstå som svage individer.

Vores frygt for omverdenen er her dominerende. Jeg vil analysere novellen ”Spøgelsesbillist” som er en del af novellesamlingen ”Mørke cyklister”. Novellen er skrevet af Charlotte Weitze i 2016.

I denne novelle ser vi disse reaktioner som hemmelighederne kan give og hvordan hovedpersonen udviser mistillid, manglende kontrol, og frygten for at tabe ansigt. Novellen kan betegnes som en hemmelighedsnovelle.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Novellen er fire sider lang, med et kort handlingsforløb. Der er ingen større mellemrum mellem afsnittende, og der er ikke meget linjeafstand.

Novellen er bygget op efter den tredelte opbygning. I begyndelsen er vi til firmajulefrokosten, hvor vi hører om Bo’s kollega Lina og konkurrencen der afholdes.

Her virker situationen ganske normal og fredelig. I midten bryder harmonien, da Bo lyver overfor sine kollegaer og kører fra festen.

Her får vi hans hemmelighed at vide. Han kører vanvidskørsel, afsted mod motorvejen og ender op ved sit barndomshjem. I slutningen virker Bo til at have mere ro i sindet, efter at have været inde i sit barndomshjem.

Han bærer på en dyb sorg, men kan indså fortiden, for at kunne komme videre i hans liv. Teksten starter in medias res i og med at vi ikke får introduceret personerne eller miljøet, men i stedet skal koble informationerne sammen, jo længere vi er i novellen.

Vi ser bestemt at det er in medias res, da novellen starter med ”Ejendomsmæglere er sjove, også i krisetider.”

Vi ender med en åben slutning, da vi ikke får at vide hvad han gør når han vender tilbage til julefrokosten, hvad der sker med huset og om han fortæller sin hemmelighed.

Vi skal derfor selv tolke på slutningen, da novellen ikke drager konklusioner. Begivenhederne sker ikke i kronologisk rækkefølge, dette ser vi da vi starter in medias res, men også da vi har et flashback.

Dette flashback sker, da Bo træder ind på hans gamle værelse. Her ser han en dreng under dynen, som han rækker hånden ud til. ”Sådan blev Bo fundet, oppe på sit værelse, seks år gammel.

Det var et par dage efter, at flugtbilisten var kørt fra forældrene.” . Der er scenisk fremstilling, da vi er i handlingens midte og har en følelse af at være tæt på begivenhederne. Fortællertempoet er her lavt.

I novellen er der en skjult fortæller, der fortælleren ikke indgår i novellen. Det er en personbunden 3. personens fortæller, som er personalfortæller.

Fortælleren har en stor viden og har både kendskab til Bo’s følelser, tanker og fortid. Vi har en kombineret synsvinklet, da vi både ser det ydre og indre.

Den ydre synsvinkel ser vi ved at vi observerer begivenhederne, og det indre ser vi ved, at vi har adgang til hans tanker. Vi her derudover medsyn, da begivenhederne fortælles samtidig med de sker.