Indledning
Klima og miljø har længe været i politikernes søgelys, og denne opmærksomhed fortsætter den dag i dag.

I Danmark prioriteres miljøet højt gennem en strategi med afgifter og skatter på produkter, der har en negativ påvirkning på miljøet.

Disse økonomiske tiltag falder ind under termen "de grønne afgifter". En af de omdiskuterede grønne afgifter er PSO-afgiften.

I efteråret 2016 tog regeringen beslutningen om at afskaffe denne afgift, hvilket rejser spørgsmålet om, hvilke konsekvenser dette vil medføre, og hvilke grupper der vil blive særligt påvirket.

I det følgende vil jeg redegøre for de primære grønne afgifter, med en særlig betoning på PSO-afgiften.

Dette vil inkludere dens påvirkning på det grønne skattetryk, en udvalgt virksomhed samt den generelle samfundsøkonomi.

Indholdsfortegnelse
Abstract 3
1. Indledning 4
2. Metode 5
3. Det Grønne Skattetryk 6
3.1 Grønne Skattetryk Gennem De Seneste 20 ÅR 7
4. Betydning for Samfundsøkonomien 9
4.1 Pso-Afgiften 9
4.2 Vækst 10
4.3 Fordeling 10
4.4 Klima 11
5. Novozymes 12
5.1 Ikke-Finansiel Rapportering 13
5.1.1 Tredobbelt Bundlinje 13
5.1.2 Novozymes' Påvirkning Af Samfundsøkonomien 17
5.2 Påvirkning Af Miljøpolitiske Tiltag 17
5.3 Fremtidige Strategivalg 18
6. Fremtidig Bæredygtig Samfundsøkonomi 20
6.1 ØKonomisk Vækst 20
6.2 Fordeling 21
6.3 Klima Og Miljø .21
7. Konklusion 23
8. Kildeliste 25
8.1 Artikler 25
8.2 Internetsider 26
8.3 Litteratur 28
8.4 Andet 28
9. Bilag 29

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
4.1 PSO-afgiften
Forkortelsen PSO står for Public Service Obligation.

Denne afgift blev indført i 1998 som en del af Pinsepakken med det formål at liberalisere energimarkedet i Danmark.

Praktisk set lægges denne afgift til alle elregninger i Danmark, og det samlede beløb, der udgjorde omkring 7 mia. kr. i 2015, øremærkes derefter til støtte for vedvarende energikilder, herunder vindmøller og andre former for vedvarende energianlæg.

Desuden allokeres dele af provenuet til decentral kraftvarmeproduktion, forskning og udvikling inden for miljøvenlig energiproduktion samt effektiv udnyttelse af elektricitet.

Målet med PSO-afgiften er at sikre, at dem, der forbruger en betydelig mængde energi, også betaler en relativt større andel af omkostningerne forbundet med forskning i fremtidens energikilder.

Afgiftens størrelse fastsættes kvartalsvis og afhænger af forventningerne til elpriserne. Hvis elpriserne forventes at falde, vil PSO-afgiften stige, hvilket på den måde stabiliserer den samlede elpris.

I andet kvartal af 2016 lå PSO-afgiften på 24,7 øre pr. kWh. Afgiften er ens for både virksomheder og forbrugere.