Problemformulering
Hovedspørgsmål: Hvordan skal en virksomheds kampagne, der kører på det danske marked, tilpasses det indiske marked?
Karakteriser en virksomhed. Redegør for virksomhedens kampagne, budskab og medier der kommunikeres igennem Danmark.
Analyser de kulturelle forskelle eller ligheder mellem det danske og indiske marked.
Vurder virksomhedens eksportberedskab og muligheder på det indiske marked. Diskuter hvilke tilpasninger, der skal overvejes i marketingsmikset.
Diskuter den danske kampagnes eventuelle tilpasninger, og vurder, om eksporten til det indiske marked kan blive lønsom.
Indledning
Indien er et kæmpe land, nærmest uanset hvordan man måler det. Både på størrelse, antal indbyggere, diversitet og kulturer.
Søstrene Grene har ikke en specifik målgruppe, men deres univers er meget feminint og majoriteten af deres kunder er kvinder.
50 % af befolkningen er kvinder i Danmark og 30 % + af dem følger Søstrene Grene på enten Facebook eller Instagram. Så vil Søstrene Grene kunne etablere sig i Indien?
Derfor kunne det være interessant eftersom at Indien og Danmark er to så vidt forskellige kulturer og i den sammenhæng vil det derfor være ideelt først at karakteriserer Søstrene Grene.
For derefter at redegøre for Søstrene Grenes kampagnes-, budskab og medier der kommunikeres igennem Danmark.
I den sammenhæng vil jeg analyser de kulturelle forskelle eller ligheder mellem det danske og indiske marked.
Herefter vil jeg vurdere Søstrene Grenes eksportberedskab og muligheder på det indiske marked. Dernæst vil jeg diskutere hvilke tilpasninger, der skal overvejes i marketingsmikset.
Diskuter Søstrene Grenes danske kampagnes eventuelle tilpasninger og så vil jeg vurdere, om Søstrene grenes eksport til det indiske marked kan blive lønsom.
Dette vil derfor lede til en spændende rapport om hvordan Søstrene Grene kunne komme til at etablere sig på de indiske marked.
Indholdsfortegnelse
Studieområde 7 - Indien, Søstrene Grene 1
Indholdsfortegnelse: 2
Indledning: 3
Metodeovervejelser: 4
Karakteriser Søstrene Grene: 4
Redegør for virksomhedens -, budskab og medier der kommunikeres igennem Danmark. 5
Analyser de kulturelle forskelle eller ligheder mellem det danske og indiske marked: 6
Vurder virksomhedens eksportberedskab og muligheder på det indiske marked: 8
Diskuter hvilke tilpasninger, der skal overvejes i marketingsmikset og diskuter den danske kampagnes eventuelle tilpasninger: 9
Vurder, om eksporten til det indiske marked kan blive lønsom. 10
Konklusion: 11
Litteraturliste: 12
Bilag: 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Analyser de kulturelle forskelle eller ligheder mellem det danske og indiske marked:
Med den voksende middelklasse samt store gruppe af ekstremt velhavende indere, er det dog langt fra et problem for Søstrene Grene.
“Indien er et land i udvikling, og den ekstremt købestærke middel- og overklasse udgør en lille del af befolkningen, men det er stadig mange millioner mennesker
der kan og vil betale for europæisk kvalitet og design”, siger Kunal Singla, chef for DI’s kontor i Mumbai.
Ifølge Edward T. Hall’ kontekst teori om lav og høj kontekstkulturer så ligger Indien på det samme niveau som England.
Indisk forretningskultur er præget af engelsk. Hvis man kan begå sig i en engelsk kontekst, så kan man også i Indien fortæller Jens Ruskov Christensen fra Berlingske.
Indien ligger i midten af hele rækken, hvor Danmark ligger nederst mod lavkontekstkulturer, hvilket betyder de ikke har de største forskelle.
Mens at Danmark er en tydelig monokrone kultur, så er Indien en god blanding af Polykron og Monokrom, derfor er der stadig nogle ting man skal være opmærksom på.
Indien har en voksende middelklasse, men forskellene er enorme, og en stor del af befolkningen lever i fattigdom.
Indien er i dag en af verdens største økonomier hvor der har været stærk vækst i produktionsteknologien, IT-sektoren og øgning i udenlandske investeringer som har ført til, at Indien er en af de hurtigst voksende økonomier i verden
men Indien er blandt verdens fattigste lande, hvis man fordeler bruttonationalproduktet på alle indbyggerne, fordi det er et så stort befolket land.
Den økonomiske vækst er ikke blevet fordelt på alle indbyggerne, og der er stor økonomiske uligheder mellem dem som er inkluderet og ekskluderet. Hvor imod Danmark har gini-koefficienten på 26 %, har Indien en på næsten 40 %.
Når vi kigger på Geert Hofstede kulturundersøgelse kan man tydeligt se den magtdistance forskel der er på Danmark og Indien. Indien ligger på en 10 plads med 77 point.
Ifølge Hofstede ønsker og forventer Indien uligheder mellem mennesker, at de underordnede forventer at få at vide
hvad de skal gøre og at der er store lønforskelle mellem organisationens top og bund, hvilket bare er nogle få eksempler på den ulighed der findes i Indien.
Det er derimod omvendt i Danmark der har en magtdistance point på 18 og ligger på en 50’ende plads.
Indien har derudover en stor rate for maskulinitet, i forhold til Danmark er der en forskel på 40 point.
Forholdet mellem mennesker i maskuline kulturer er meget konkurrencebetonet, mens feminine kulturer lægger vægt på, at man støtter hinanden.
I konfliktsituationer er der i feminine kulturer tendens til at søge kompromiser, medens det i maskuline kulturer mere er et spørgsmål om tab eller vind.
Skriv et svar