Indledning
Danmark har siden 1970’erne modtaget en lang række flygtninge fra ikke-vestlige lande, hvilket har medført flere nye udfordringer og dermed ligeledes en helt ny politisk dagsorden.
Det overordnede fokus har i denne forbindelse især drejet sig om integration, der generelt anses som en forudsætning for et velfungerende samfund.
Dog er der ret stor uenighed vedrørende de muligheder og tiltag, der kan virkede fremmende for integrationen af flygtninge, hvilket ligeledes afspejles i integrations-debatten.
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 2
1 Problemformulering 5
1.1 Indledning 5
1.2 Flygtninge i Danmark 6
1.2.1 Et historisk tilbageblik 6
1.2.2 Lovgivning på flygtningeområdet 7
1.2.3 Begrebsafklaring 8
1.3 De somaliske flygtninge 9
1.3.1 Somalias politiske og sociale baggrund 10
1.3.2 Integrationsproblematikken 11
1.3.3 Forklaringsmuligheder 13
1.3.4 De somaliske efterkommere 15
1.4 Problemstilling 16
1.5 Teoretiske og metodiske overvejelser 17
1.6 Undersøgelsesdesign 18
2 Metodologisk ramme 19
2.1 Indledning 19
2.2 Undersøgelsens opbygning 19
2.2.1 Problemformuleringen 19
2.2.2 Teoriernes videnskabelige baggrund 20
2.2.3 Operationaliseringen 21
2.2.4 Videnskabsteoretisk tilgang 22
2.3 Forberedelsesfasen 23
2.3.1 Dataindsamlingsmetoder 23
2.3.2 Udarbejdelse af observationsguide 25
2.3.3 Udarbejdelse af interviewguide 25
2.3.4 Interviews med børn 26
2.3.5 Undersøgelsens deltagere 27
2.3.6 Kontakt til feltet 28
2.4 Undersøgelsesfasen 28
2.4.1 Indsamling af data 28
2.4.2 Organisering af datamaterialet 29
2.4.3 Analysestrategi 30
2.4.4 Kritik af data 31
2.4.5 Etiske overvejelser 33
3 Teoretisk grundlag 34
3.1 Indledning 34
3.2 Social integration 34
3.2.1 Kommunikationsaspektet 35
3.2.2 Selvet og samfundet 35
3.2.3 Den generaliserede anden 36
3.2.4 Meads relevans for undersøgelsen 37
3.3 Etnicitet 37
3.3.1 Gruppens grænser 38
3.3.2 Den fælles bevidsthed 39
3.3.3 Barths relevans for undersøgelsen 39
3.4 Sociale forhold 40
3.4.1 Habitus 40
3.4.2 Kapitalformerne 41
3.4.3 Symbolsk vold 42
3.4.4 Bourdieus relevans for undersøgelsen 43
3.5 Diskussion af teorier og begreber 43
4 Operationalisering 46
4.1 Indledning 46
4.2 Formål med undersøgelsen 46
4.3 Social integration 47
4.3.1 Definition af begrebet 48
4.3.2 Belysning af social integration 48
4.4 Etnicitet 50
4.4.1 Definition af begrebet 51
4.4.2 Belysning af etnicitet 51
4.5 Sociale forhold 52
4.5.1 Definition af begrebet 52
4.5.2 Belysning af sociale forhold 53
5 Analyse 55
5.1 Indledning 55
5.2 Introduktion til feltet 55
5.2.1 Smedevængets Skole og 6.B. 55
5.2.2 Karakteristik af de udvalgte børn 56
5.3 Normer og regler 58
5.3.1 Mohammed 58
5.3.2 Khadra 59
5.3.3 Mayan 60
5.3.4 Christian 61
5.3.5 Michael 62
5.3.6 Cecilie 63
5.4 Interaktion med andre mennesker 64
5.4.1 Mohammed 64
5.4.2 Khadra 65
5.4.3 Mayan 67
5.4.4 Christian 68
5.4.5 Michael 70
5.4.6 Cecilie 71
5.5 Opfattelse af etnicitet 74
5.5.1 Mohammed 74
5.5.2 Khadra 75
5.5.3 Mayan 76
5.5.4 Christian 77
5.5.5 Michael 77
5.5.6 Cecilie 78
5.6 Forældrenes sociale forhold 79
5.6.1 Mohammed 79
5.6.2 Khadra 79
5.6.3 Mayan 81
5.6.4 Christian 82
5.6.5 Michael 82
5.6.6 Cecilie 83
5.7 Børnenes sociale forhold 84
5.7.1 Mohammed 84
5.7.2 Khadra 85
5.7.3 Mayan 85
5.7.4 Christian 86
5.7.5 Michael 86
5.7.6 Cecilie 87
5.8 Sammenlignende analyse ud fra begreberne 87
5.8.1 Den sociale integration 88
5.8.2 Etniciteten 89
5.8.3 De sociale forhold 90
5.9 Forklaring af den sociale integration 91
5.9.1 Forklaringsfaktorernes muligheder 91
5.10 Diskussion af de anvendte begreber 94
5.10.1 Integration eller social integration? 94
5.10.2 Sociale forhold i modsætning til etnicitet? 96
6 Konklusion 98
7 Litteraturliste 100
8 Summary 102
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I modsætning til de operationelle definitioner for social integration og etnicitet er denne definition mere anvendelig i forhold til dataindsamlingen, da den er mere konkret og snæver, end det gør sig gældende for de ovenstående.
Dog er det imidlertid stadig nødvendigt med en specifikation af de inddragede faktorer, idet det naturligvis skal fremgå, hvad der præcist ligger heri med henblik på besvarelse af problemstillingen.
Hvad angår uddannelse og arbejde, så vælger jeg at gå ud fra Socialforskningsinstituttets socialgruppeinddeling for at skabe en ramme for vurdering (www.sfi.dk).
Det giver sig selv, at manglende uddannelse eller arbejde rangerer lavest i denne henseende, og dette følges af ikke-faglært arbejde, faglært arbejde, mellemlang videregående uddannelse samt lang videregående uddannelse, hvor der naturligvis er tale om beskæftigelse.
De økonomiske forhold vil i reglen hænge sammen med disse faktorer og kan vurderes ud fra samme ramme.
Hvad angår det sociale netværk, så omhandler dette venner, familie, foreningsengagement, fritidsinteresser og lignende.
Skriv et svar