Indholdsfortegnelse
Fællesdel
1a. Opstil en model med fire faktorer, der kan forklare den lavere valgdeltagelse hos efterkommere, der kommer til udtryk i nedenstående citat.
- Modellen skal understøttes af faglige begrundelser.
1b. Opstil tre hypoteser, der kan forklare de sammenhænge mellem holdning til globalisering, partivalg og holdning til EU, der kommer til udtryk i tabel 1.
- Hver hypotese skal understøttes af en faglig begrundelse.
Delopgave A: Dansk udlændinge- og integrationspolitik
2. Sammenlign de syn på dansk udlændinge- og integrationspolitik, der kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3.
- I sammenligningen skal du anvende viden om værdi- og fordelingspolitik.
3. Diskutér, hvilke muligheder og begrænsninger der er i forhold til et samarbejde omkring udlændinge- og integrationspolitik i Folketinget.
- Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A4, og du skal anvende viden om partiadfærd.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det er blevet bevist, at der forekommer lavere valgdeltagelse hos indvandrere og endnu lavere hos efterkommere.
Faktisk er deres valgdeltagelse faldet med omkring 10% fra folketingsvalget i 2001-2015. I den anordning er der blevet opstillet en model med fire faktorer, der kan forklare situationen:
Første faktorer er, at efterkommere ikke bliver opfattet som danskere. Jeppe F. Larsen fortæller, at mange efterkommere oplever dette, på trods af, at de har gjort, som samfundet har bedt sig om.
De oplever, at de ikke bliver anerkendt for deres bidrag til samfundet. Anden faktorer er en forlængelse af første faktorer.
Efterkommere føler sig ekskluderet fra det danske samfund. Det kommer til udtryk, da Larsen siger: ”De føler, de hele tiden er bagud på point, og at de ikke bliver inkluderet,”.
Disse to faktorer kan tilsammen give en god begrundelse for deres svækkende valgdeltagelse.
At efterkommere ikke bliver opfattet som danskere, og at de føler sig ekskluderet fra det danske fællesskab, gør at efterkommerne ikke vil deltage i danske aktiviteter som at stemme.
De bidrager til samfundet gennem arbejdsmarkedet, da det gavner dem selv, men valgdeltagelse er frivilligt. Det danske samfund skal inkludere udlændinge, for at de vil integrere sig.
Lige nu, vælger de i protest ikke at stemme, hvilket er tredje faktorer. Når de succesfulde efterkommere ikke bliver betragtet som danskere
vil de, som ikke er succesfulde, i endnu mindre grad føle sig som en del af fællesskabet. De bliver svigtet af et samfund de bidrager til, hvilket gør, at de indgår i en stille protest ved ikke at stemme.
Sidste faktorer er, at demokratiske traditioner er ikke lige så udbredt hos efterkommere som hos etniske danskere.
Larsen pointerer, at den faldende valgdeltagelse skal findes i indvandremiljøer, hvor demokratiske traditioner ikke er lige så udbredte. 1
Det er i en helhed vigtigt, at vi får inkluderet folk med anden etnisk baggrund, for at kunne ændre på denne situation.
---
Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre er tre forskellige partier, og ligger vidt forskellige steder på det politiske kompas.
Dansk Folkeparti er et konservativt parti, som går ind for gamle værdier og normer, og vi skal bevare Danmark.
DF er det eneste konservative parti, som er fordelingspolitisk venstreorienteret. De går ind for en godt velfærd med fokus på den ældre befolkning.
Ift. bevaring af Danmark og vores normer og værdier, kører de en meget stram udlændingepolitik. Dette gør, at partiet er værdipolitiske højreorienteret.
Socialdemokratiet er et socialistisk parti, som ønsker at give alle mennesker muligheden for at forme deres eget liv gennem en stor stat.
De er altså fordelingspolitisk venstreorienteret, da de ønsker at staten står for samfundets omfordeling. SD er også værdipolitisk venstreorienteret, da de er liberale indenfor værdipolitiske emner, f.eks. ligestilling.
Med tiden har de fået en mere højreorienteret værdipolitik, grundet deres udlændingepolitik er blevet mere restriktiv de seneste år.
Radikale Venstre er et socialliberalt parti, og er det modsatte af Dansk Folkeparti. De vil have flere i arbejde og færre på offentlig forsørgelse, for at der kan ske skattelettelser.
Dette gør dem til et fordelingspolitisk højreorienteret parti. Radikale Venstre har en venstreorienteret værdipolitik. De ser alle mennesker som frie og ligeværdige, hvilket bl.a. kan ses på deres liberale udlændingepolitik.
Værdipolitisk ligger de tre partier sig forskelligt, hvilket er det samme angående deres udlændingepolitik. Men en ting har de tilfælles. Hvert parti har en langsigtet plan.
Skriv et svar