Indholdsfortegnelse
Folkeeventyrets struktur
- Tematik:
- Modsætning til kunsteventyr:
Resume
Den kvalificerende prøve
Den eller de principielle prøver - kammen og snørebånd
Den glorificerende prøve - æblet
Aktantmodellen
Kontraktmodel
Syndefaldsmotivet
Umodenhedsmotivet
Rivaliseringsmotivet
Narcissus-motivet
Overgangsfaser
Kannibalismemotivet
Budskab og Tema
Psykologisk Vinkel
Symbolik og fortolkning
- Syndefaldsmotivet
Magiske Tal
Perspektivering
- Askepot
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Tematik:
Folkeeventyr er transhistoriske og det betyder, at tematikken i dem kredser om almengyldige binære modsætninger såsom lykke/sorg
kærlighed/had, tro/overtro og liv/død. Temaerne er centreret om det psykiske og fysiske forhold mennesker imellem og har til formål at bidrage med
en forståelse for den menneskelige eksistens.
Netop fordi eventyret handler om den menneskelige eksistens’ vilkår, er der større fokus på historiens handling og udvikling frem for malende beskrivelser af personer, skikke, miljøer og genstande.
Hvad angår kunsteventyret kan det også dreje sig om universelle og eksistentielle temaer. Til forskel for folkeeventyret, vil kunsteventyret dog altid være historisk forankret og derved til dels være præget af samfundets herskende ideologi.
Modsætning til kunsteventyr:
I modsætning til kunsteventyret, hvis forfatter og udgivelsesår er kendt, er folkeeventyrets ophavsmand og tilblivelsestidspunkt ukendte faktorer.
Folkeeventyret har nemlig rod i en mundtlig tradition, i hvilken eventyret er blevet fortalt og genfortalt. Da kunsteventyret ofte er en forfatters personlig genfortælling af et folkeeventyr
er det ikke sjældent, at det indeholder folkeeventyrlige genretræk. Selvom dette kan være tilfældet, er sproget imidlertid anderledes.
Folkeeventyret iscenesættes af en episk fortæller, hvis sprog er enkelt og talesprogsnært pga. tilknytningen til den orale tradition og den fortællende appel.
Fortællingsformen er ofte scenisk med replikker og fortællerkommentarer. I kraft af, at kunsteventyret kun har én forfatter, er sproget individuelt, personligt og til tider relativt komplekst.
Andre retoriske træk, der adskiller kunsteventyret fra folkeeventyret er, at det ikke benytter sig af strukturelt funderede virkemidler som gentagelser og talsymbolik, og at det opprioriterer person- og miljøbeskrivelser.
---
Ud fra titlens reference til Snehvide skulle man umiddelbart mene, at Snehvide er hovedpersonen; dvs. det subjekt i historien, der stræber efter et objekt (if. aktantmodellen).
Som man kan udlede af strukturen, er det dog dronningens ønske om at være den smukkeste i landet, der giver handlingen dens udvikling.
Det er altså dronningen, der fungerer som subjekt og som stræber efter et objekt – nemlig at blive den smukkeste. Men ønsket må koste Snehvides liv, da hun er smukkere end dronningen.
Jægeren, der fungerer som dronningens hjælper, trodser hende og bliver Snehvides hjælper i det eneste vage projekt, som Snehvide har; nemlig ikke at dø.
Denne trods bevirker, at dronningen bliver sin egen giver, hjælper og modtager, idet hun selv forsøger at dræbe Snehvide.
Størstedelen af pladserne i modellen er altså besat af dronningen, og hvad fortæller det os? Billedet er en klar indikation på
at hele den fremadskridende handling bygger på dronningens projekt, og når nu det er tilfældet, hvordan kan man så tale om, at Snehvide er hovedpersonen?
Foruden projektet er det, karakteristisk for hovedpersonen, at det er den, hvis udvikling vi følger. Derudover er hovedpersonens navn at finde i titlen
og hovedpersonen er helten/heltinden som er karakteriseret ved positive egenskaber såsom mod, styrke, ærlighed, hjælpsomhed osv.
Skriv et svar