Skulpturanalyse | Walking Man

Indholdsfortegnelse
Formanalyse
- Skulpturens skala
- Materialer
- Komposition
- Skulpturelle virkemidler:
- Sokkel

Indholdsanalyse
- Udtryk
- Fortællinger og temaer

Kontekstanalyse
- Kunstner
- Kontekst
- Beskuer

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Skulpturen ”Walking Man I” eller på dansk ”Den gående mand”, og oprindeligt ”L¨Homme qui marche I” er lavet i 1960 af den schweiziske billedkunstner Alberto Giacometti, som levede fra 1901 til 1966.

Værket ses som værende et af Alberto Giacomettis vigtigste værker, og et af de mest ikoniske værker i moderne kunst.

---

I og med at skulpturen ”Walking Man” er en figurativskulptur kan den sammenlignes med menneskets proportioner. Figuren måler 180,5 cm i højden, hvilket gør at skulpturens højde er en naturlig legemsstørrelse.

Dog måler skulpturen kun 27 cm i bredden, og i og med at det er fra skulder til skulder, er kroppens dimensioner underlegemsstørrelse.

Derudover er benene og armene også unaturligt smalle, og kroppen ser ikke ud til at have nogle muskler, dette får figuren til at virke stiliseret.

Figuren er ikke særlig fyldig, da der skabes et stort rum mellem benene på figuren, da det forestiller at skulpturen tager et langt skridt.

Materialer
Skulpturen er lavet af bronze, hvilket gør at skulpturen får et forpint udtryk, på grund af den ru overflade.

Bronze er et tungt materiale, og er en legering af kobber, som har en høj smeltegrad, og tin, der har en lav smeltegrad, og derfor bliver bronze hurtigt varm og smelter lettere end kobber. Det er dog sværere at arbejde i bronze, da det er et hårdere materiale.

Komposition
Skulpturen er dynamisk, da den er i bevægelse.

Figuren har et ben frem, som om figuren er i gang med at gå, og man kan også se at den bagerste hæl løfter sig fra jorden. Man se at det at manden er i gang med noget, og derfor bliver der skabt dynamik i figuren.

Skulpturen har en stabil trekant, som er placeret der hvor figuren tager et skridt, mellem benene og ned til soklen (se figur 1).

En stabil trekant står på sin brede fod, og symboliserer ro, dette giver skulpturen et harmonisk udtryk og skaber statisk balance.

Derimod har figuren også en labil trekant, som er overkroppen (se figur 2). Når en trekant er labil og står på spidsen, skaber den uro og i og med at skulpturen forestiller en mand 3 der går, er den labile trekant med til at skabe bevægelse i skulpturen.

Dette underbygges af at figurens overkrop er fremoverbøjet, som under gang, og får skulpturen til at virke målrettet.

Figuren er symmetrisk, fordi skulpturen er en skaleret som et menneske, og det skaber balance i figuren, symmetrien er her med til at give et menneskeligt udtryk fordi en menneskekrop udenpå er symmetrisk i det omfang at der er ligevægt på begge sider.

Hvis man ser figuren forfra, kan man se at der er ligevægt på begge sider af figuren (se figur 3), set bort fra benene, da det ene ben er foran det andet, i og med at manden tager et skridt. Skulpturens ben bevæger sig udad kompositionen, og det får skulpturen til at virke åben.