Skræmmekampagner virker ikke på unge rygere vi… | Analyse

Indledning
Konstant er der i fjernsynet kampagner om, hvordan vi borgere skal agere og træffe valg i denne verden, fuld af fristelser.

Kampagner der viser, hvordan vi skal beherske os overfor hverdagens fristelser. For om man selv vælger at træffe sine valg, eller om man følger de gemte retningslinjer, der er i kampagnerne, er vel helt op til én selv.

Det der er interessant er, hvilke muligheder og begrænsninger kampanger egentlig har og påvirker det os mere end vi tror, eller er vi upåvirkelige.

Hvilke muligheder har kampanger for at påvirke os til, at træffe bestemte valg og hvilke metoder bruger de.

Er folk ligeglade med kampagnerne og vælger vi ud fra egne behov og lyster, og mon dette er særligt udbredt blandt unge, der føler sig udødelige?

Uddrag
Men her glemmer de unge, at det også har konsekvenser at ryge, netop fordi de føler sig udødelige og at der ikke kan ske dem noget. Så det er nok de færreste, der bare så meget som lægger mærke til billederne på cigaretpakken.

Her mener jeg at kampagnerne godt kunne ændres, til noget man ikke har set før, noget hvor selv faste rygere ville tænke mere over konsekvenserne.

For eksempel den nyere lovgivning omkring synlige cigaretter. De må ikke kunne ses bag disken mere, hvilket muligvis kunne hjælpe folk fra at blive fristet.

Det er en god tanke, så nu må vi bare vente på statistikerne om 5 år, og se om det har hjulpet. For at vende tilbage til de forfærdelige billeder på cigaretpakkerne, så tror jeg, at vi ikke-rygere er mere tilbøjelige til at kigge på billederne og væmmes.

Vi ser rygning som noget farligt og skadeligt, hvorimod faste rygere ser det som en hverdagsting og måske endda noget, der er nødvendigt for at kunne tænke klart.

Min far er ikke stoppet med at ryge endnu til trods for, at han ser skrækkampagnerne hver gang han ryger. Jeg synes personligt at billederne ser forfærdelige ud!

Der er billeder af skadede fostre, ældre syge mennesker, mænd og kvinder med sår på og i kroppen. De skrækbilleder er en af kampagnernes muligheder for, at tale til vores fornuft, ved f.eks. ikke at købe en pakke rød LA.

Dette gælder især for unge mennesker. Der er nemlig sket en markant stigning af unge menneskers rygevaner i (Skræmmekampanger virker ikke på unge rygere: l.14) ”i 2017 var der 15 procent af unge i alderen 16-25 år, der ryger på daglig basis”.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse var der i 2020 hele 23 procent af unge i alderen 18-24 år der ryger dagligt eller lejlighedsvist (https://www.cancer.dk/forebyg/undga-roeg-og-rygning/fakta-om-rygning/unges-rygevaner/).

Dette er altså en stigning på hele 8 procent. Men hvorfor egentligt ryge? Der er ikke just nogle gode grunde til det. Det koster mange penge, det lugter og omgivelserne udsættes for passiv rygning.

Ud fra de tidligere procenter mener jeg, at vi kan konkludere, at en del unge mennesker ryger. Men så er spørgsmålet bare ”hvorfor”?

Hvorfor skade sin krop? Jeg har set hvad konsekvenserne kan være, og ville personligt aldrig udsætte min krop og lunger for følgerne af at ryge cigaretter.

I Tine Kirkensgaard Hansens artikel omkring unge rygere, møder vi en gruppe unge. 3 af dem er rygere, 2 af dem er eks-rygere og de sidste 2 er ikke-rygere.

I artiklen giver alle de unge udtryk for, at de har svært ved at forholde sig til skræmmekampagnerne på cigaretpakker.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu