Sexismedebatten anno 2020 | Analyse

Indledning
Seksuelle krænkelser, sjofle kommentarer og stereotype kønsopfattelser. Dette er i dag en del af mange kvinders hverdag.

Sexismen er i dag så indgroet i vores samfund, at kvinder oplever sexisme som et vilkår, som de bare må affinde sig med.

I 2020 skyllede #MeToo bølgen for alvor ind over de danske medier i takt med tv-værten Sofie Linde delte sine egne personlige fortællinger om sexchikaner ved Comedy Awards.

Her fik hun skabt en hed stemning, som efterfølgende lagde op til at flere kvinder stod til opgør med den sexistiske kultur.

Uddrag
Et andet syn på debatten ses hos Sara Wilkins’ debatindlæg ”Stop Hetzen mod Sofie Linde – Vi er mange, der ikke har sat navn på” i ALT den 5. september 2020.

Wilkens mener at det er nedslående at se Sofie Linde modtage al den kritik i den offentlige debat, da der er mange som ikke har sagt fra, som ikke har sat navn på.

”Og så længe de kritiske røster kaster mudder mod de modige kvinder, der står frem, så bliver det desværre ved med at være sådan.” (Wilkins 2020: 2).

Hun mener med dette, at så længe at kvinderne bliver mødt med kritik i så stor skala bare fordi de sætter deres problemer og egne erfaringer til debat, så vil der stadig være mange af kvinderne som ikke vil stå til ansvar og sætte navn på.

Modsat Wilkins antager Gotfredsen som sagt, at kvinderne simpelthen ikke vil stå til ansvar og sætte navn på, fordi de ikke selv vil risikere noget, da vi lever i sådan en individuelt anlagt tid, som hun selv udtaler:

”Det paradoksale er, at mens vi vel aldrig har levet i en så individuelt orienteret epoke som denne, har vi heller aldrig befundet os i så stor risiko for at opløse menneskets konkrete ansvar.” (Gotfredsen 2020: 2).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu