Scientology | Opgave

Problemstilling
Frafald i Scientology med fokus på det religiøse fællesskab og betydning af at miste det.

Problemformulering
Jeg vil besvare min problemformulering, ved først at redegøre for begrebet som sekt, og hvilken betydning det har i forhold til en institutionaliseret religion.

Derudover vil jeg redegøre for Charles Glocks depravations teori, Lewis Ramboo’s konventions teori og Meredith Mcguires apostasi teori.

Derefter vil jeg lave en religionsfaglig analyse af frafalds beretningen af den tidligere Scientolog, Sonnie Boel i teksten Sonnie Boel - en nørd der ville kende sig selv (eftertro 2017) med inddragelse af Lewis Rambos konversions teori, Emile Durkheims fællesskabs begreb, effervescence og Meredith Mcguires apostasi teori.

På den baggrund vil jeg til sidst vurdere hvilke årsager og hvor stor betydning fællesskabet har for frafald inden for Scientology.

Indledning
Konvertion er et ritual, som har en central betydning i mange religioner. Et obligatorisk virkemiddel inden for konventionen som overgangsritual, er det fællesskab som omkredser hele ritualet.

I sin forstand betyder konvertion, at man omvender sit religiøse livssyn fra et udgangspunkt til et andet, og ud fra en etic synsvinkel er frafald en omvendelse - og derved en konvertion.

Men frafald, som er et inde fra begrebet, er et begreb som mange religiøse grupper bruger, om troende der fravælger den respektive religion. Frafald har dog ikke samme centrale betydning i religionerne, på trods af at de gennemgår en modsat konvertion.

En af de centrale ting som ikke er en del af et frafald, som en omvendelse, er fællesskabet. Jeg har derfor interesseret i at finde ud af, hvor stor vigtighed fællesskabet har for selve religionsfrafaldet og hvor stor betydning det har for individet at miste fællesskabet.

Indholdsfortegnelse
Emne:
Problemstilling:
Indledning:
Problemformulering:
Metode afsnit:
Redegørelse:
Analyse:
Vurdering:
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag
Sonnie Boel - Nørden der ville kende sig selv, er en emic tekst da det er en personlige frafaldsberetning fra bogen Eftertro, som er udgivet i 2017. I forhold til Lewis Rambos teori om konversionsprocessen 7 faser, beskriver Sonnie Boel selv sin religiøse og sociale baggrund (Jf. fase 1).

Han fortæller om hvordan han som barn gik i søndagsskole, men for hans mor handlede Sonnie’s deltagelse i søndagsskolen mere om de etiske og moralske normer som følger med i den kristne religion.

Han fortæller også hvordan hans religiøse opfattelse bliver forstyrret forholdsvis tidligt (jf. fase 2). Sonnie valgte i sine tidlige teenager år at blive nonfirmeret, fremfor at indgå i det kristne ritual konfirmation.

Det gjorde han på baggrund af at han som teenager, fandt stor interesse for det okkulte. Derudover blev han meget interesseret for parapsykologi og science fiktion.

I forhold til Lewis Rambos konventions teori, kan denne interesse ses som en overgang til fase.2, idet hans religiøse overbevisning bliver forstyrret af andre elementer.

Det kan vi fx se i teksten” At tro på noget, fordi det stod i en bog, har aldrig tiltalt mig, og jeg har aldrig troet på særlig meget, medmindre der har været beviser, eller det virkelig lød plausibel”.

Her tydeliggøres det at Sonnie finder stor mening i ting der for ham, rent logisk, mening. Han har igennem hele sin opvækst stor interesse for det boglige, og gik under kælenavnet ”fesser”.

Ift. Hans sociale baggrund er det tydeligt at hans opvækst er præget af sparsom socialisering på hjemmefronten. Udover det, så lider den socialisering han har med omverdenen under hans logiske og rationelle tankegang.

Han har i det hele taget svært ved at indgå i fællesskaber og svært ved at skabe dybere relationer. Også hos det modsatte køn oplever Sonnie problemer, den kontakt han får skabt ender ofte ud i mangel på opmærksomhed.

Ift. Overgangen fra fase 2 til 3 af konversionsprocessen er det nærliggende at tro, at den sociale og psykiske depravation, som Sonnie oplever igennem sin opvækst er et led til den søgen efter mening og tilknytning som Sonnie fortæller han oplevede. [jf. Fase 3]

I hans søgen fortæller Sonnie at han oplever anerkendelse fra et familiemedlem, Sonnie fortæller hvordan ham og hans onkel finder en fælles interesse for parapsykologi, men vigtigst af alt, så oplever Sonnie at han bliver behandlet ligeværdigt af ham.

Onklen præsenterer ham senere hen for Scientology. Vi kan altså igennem Sonnie fortælling se at han overgår til fase 4 via hans møde med Scientology.

Hans øget identitetsøgning og problemer med at danne relationer, kan man se som et led til fase 5. Det kan det fordi Sonnie fortæller, at hans første deltagelse i Scientology tager udgangspunkt i et kursus, som handlede om personlig kommunikation.

Scientology trænede Sonnie’s sociale færdigheder. Det understreges i teksten da der står ”Selv om kurset ikke fokuserede på lige den detalje, så blev Sonnie’s kommunikation med andre bedre.

Og med en personlig gevinst, der kunne måles og vejes, var interessen for Scientologys univers vagt”, her bliver det understreget at Sonnie for første gang føler sig anerkendt af et fællesskab.

I forhold til fase 6 er den personligudvikling og derved muligheden for at indgå i fællesskaber, i Sonnie’s tilfælde det som vækker hans interesse for Scientology.

Det som leder til fase 6, er dog den rationalitet som Sonnie finder i Scientologys trosaspekt. Det kan vi se i teksten da han siger ” lige i starten var det muligheden for selvudvikling der trak Sonnie til Scientology, men trosaspektet kom ret hurtigt indover”.

Ift. Fase 6. begynder Sonnie at deltage i forskellige kurser og auditeringer, han begynder at arbejde og studere ved Scientology, som konsekvens af det, får han opbygget en massiv gæld (jf. fase 7).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu