Indledning
Artiklen ”Samtykke” af Emma Holten blev offentliggjort den 1. september 2014 på hjemmesiden ”Friktionmagasin.dk” og skildrer den dehumanisering og objektivering som den unge pige havde oplevet i sammenhæng med
at hendes nøgenbilleder blev offentliggjort uden hendes samtykke, og derved som en form for hævnporno.
Er det muligt for seksualisering og humanisering at kunne gå hånd i hånd? Det mener skribenten, at de kan.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Holten afslutter “You”- delen ved at forklare, at det på det tidspunkt slet ikke var gået op for hende, hvilke konsekvenser hævnpornoen ville medføre. I “See”-delen uddyber forfatteren, hvad efterspillet af hævnpornoen bestod af.
Hun forklarer, at hun modtog en række af ubehagelige beskeder kun fra mænd, som gav udtryk for, at de nød den afmagt og lidelse som Holten følte.
I sammenhæng med dette fortæller hun om, hvordan vi i samfundet kan have forestillinger om, at der kan opstå seksuelt ophidsende situationer, uden at modparten samtykker.
I de sidste afsnit af teksten ses “so”-delen, hvor skriben- ten perspektivere til, hvordan vi ville tænke og reagere anderledes i forskellige situationer, hvis vi valgte at se på andre fra en humaniseret og empatisk vinkel, og “som et subjekt, i stedet for et ob- jekt.”.
I gennem dette citat: “Det var som en løkke om halsen” kan vi anskue at forfatteren gør brug af vir- kemidler til at opbygge sit sprog.
Citatet her vil blive kaldt for en metafor, da halsen (et billede) af Emma Holten og løkken som sammenlignes med de konsekvenser, nøgenbillederne har ført til. Skribenten gør også brug af gentagelser og rim som der kan ses i disse eksempler:
“Lidt ældre, lidt mere selvsikker, men ikke særlig meget. (..) Jeg lå på sider, der var tiltænkt piger, der havde oplevet det samme som mig.
Piger, der ikke havde lyst til at blive begloet. Piger, der aldrig havde ønsket opmærksomhed fra mere end én anden. (..) Tænd på mennesker, begær dem, ønsk dig at knalde dem, men lad aldrig seksualisering og humanisering ekskludere hinanden” Ud fra disse citater kan vi understrege begrundelsen for at “lege med sproget” på denne måde.
Disse virkemidler er med til at give læseren en bedre forståelse for hvilke problemer der er tale om.
De kan hjælpe med at sætte sig ind i de problemstillinger der bliver sat fokus på i artiklen, og det giver dermed et bredere indblik i skribentens formål.
Der bliver også anvendt andre sproglige virkemidler som “synonymer”. Det kan ses i følgende citat:
“ Tænd på mennesker, begær dem, ønsk dig at knalde dem, men lad aldrig seksualisering og humanisering ekskludere hinanden”
Skriv et svar