Indholdsfortegnelse
Politiske ideologier: Liberalisme

Politiske ideologier: Socialisme (Marxisme)

Værdipolitik

Populisme
1. Se tabel 5.2.a s. 135 og prioritér alle rettigheder efter, hvad i mener er vigtigst
2. Prioriter derefter alle pligterne efter, hvad i mener er vigtigst.
3. Begrund jeres valg.
4. Undersøg på ft.dk, hvornår grundloven er blevet ændret og hvad man har ændret.
5. Undersøg også hvad der egentlig står i §77 om ytringsfrihed og hvordan dette skal fortolkes.
6. Lav opgaven s. 138

Magt
1. Definer begrebet magt:
2. Hvilke former kan magt forekomme i?
- Direkte magt:
- Indirekte magt:
- Dagsordensættende magt:
- Diskursiv magt:
- Strukturel magt:
3. Magt i din omgangskreds:
1) Hvem i din omgangskreds er efter din mening mest magtfuld?
2) Hvad er det, som gør personen magtfuld?
4. Dig og magt:

Ligestilling i Danmark og verden
1. Hvordan ser det ud med ligestilling i Danmark?
2. Skal der være regler for hvor mange kvinder et parti skal stille op som kandidater?
3. Skal der være kvoter for, hvor mange kvinder der skal være i en bestyrelse?
4. Er den nye lov om ligelig fordeling af barselsorlov for mænd og kvinder en god idé?

Eastons model
1. Overvej hvem der kommer med input til det politiske system.

2. Hvilken sammenhæng er der, ifølge Eastons model for det politiske system, mellem de vedtagne love og omgivelsernes (vælgernes) tilslutning til de politiske partier?

3. Tegn med lukket bog (eller computer) Eastons model for det politiske system.

4. Find to eksempler på konkrete output fra det politiske system.

5. Find eksempler på hvilke input, ovenstående output, har haft til det politiske system.ig

Undersøgelse:
1. Lav en mindre undersøgelse i jeres klasse om a. Hvor mange der er medlemmer af et politisk parti og b. hvor mange af jer der på anden måde er engageret i politik (inddrag her de forskellige deltagelsesformer)

2. Undersøg også hvorfor I mener, det er/ikke er relevant for jer som unge at udvise politisk aktivitet.

B-bogen s. 103-107.
1.Definer begreberne:
- Kernevælger:
- Marginal vælger:

2. Definer begrebet Class Voting:

3. Hvordan forklarer Inglehart at vælgerne har bevæget sig fra fordelingspolitik til værdipolitik. Hvilke årsager er der til bevægelsen og hvad er konsekvenserne? ( Iglehart tager udgangspunkt i Maslows behovspyramide, se kopiark med Maslow)

4.Teksten, Iglehart, opdeler vælgerne i Materialister og Postmaterialister. Hvordan defineres materialistiske og postmaterialistiske værdier?

5.Hvad menes med New Politics?

6.Definer begrebet Issue Voting:

7.Hvilke andre variable kan man overveje som årsager til vælgernes øgede Issue Voting?

Identitetsdannelse og socialisering
3. Definer begrebet identitet
4. Lav opgaverne s. 8, 9 og 12

S.8
1. Beskriv de forskellige lag i identiteten
2. Kan du genkende de tre forskellige lag fra dig selv?

S.9
1. Hvad er biologisk arv, og hvad er et socialt miljø?
2. Hvordan spiller det biologiske og det sociale sammen?

S.12
1. Beskriv de fire forskellige socialiseringsformer (primær, sekundær, dobbelt og multi)?
2. Hvilke socialiseringsarenaer bruger du meget tid på i dag?
3. Kan socialisering føre til konflikter?

Opgave: Den individuelle valgfrihed

Opgave: Har Giddens forstået din hverdag?
1. Hvilken rolle spiller specialisering og arbejdsdeling i din hverdag?
2. Hvilke ekspertsystemer er du afhængig af at have tillid til?

Opgave: Risikosamfundet
1. Hvad ville Beck mene om din adfærd ?
2. Kender du nogen, der køber sig fri af risici?
3. Tror du, at man kan etablere et bedre globalt samarbejde om at løse miljø- og klimaproblemer?

Opgave: Socialkarakterer
1. Overvej i hvilket omfang folk i din omgangskreds er indre-, ydre- eller traditionsstyrede? Sæt %-tal på.
2. Hvilken indflydelse har mediebilledet herunder de sociale medier på adfærden i samfundet?

Mønsterbrydere.
1. Hvordan kan man i fgl. teksten definere en mønsterbryder?

2. Se fig. s. 111 om uddannelsesforløbet for 3-generationer.

3. Hvis man ser overordnet på samfundet, hvad er der så sket, som kan forklare at det er blevet lettere at bryde den sociale arv?

4. Se fig. s. 114 Er der en sammenhæng mellem socialklassen som barn og uddannelsen som 25-26 årig? Hvilke andre forklaringer end socialklasse tilhørsforholdet kan der være på at så relativt få benytter sig af at samfundet er åbent for mere social mobilitet? Og der forskel på mænds og kvinders sociale mobilitet? (fig. s. 115)

5. Se fig. s. 112 og Pull- og Push-faktorer. Pull-faktorer: Hvilke strukturelle og kulturelle forklaringer er der til, at nogen forhindres i at blivemønsterbrydere? Og hvilke faktorer hjælper til at fastholde individet i familiemønsteret?Push-faktorer: Hvilke årsager er der i fgl. skemaet til at nogle bliver mønsterbrydere? Og hvilke faktorer harhjulpet individet på vej?

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
De vil gerne have et traditionelt samfund bygget på traditioner, religion og familie.

Samt i Ny konservatisme er ser de meget kritisk på kunstig befrugtning, abort og Darwins arvelighedslære.

---

1. Definer hvad der menes med værdipolitik.
- Værdipolitik er et udtryk for den politiske debat om kulturelle værdier og holdninger til spørgsmål som straf og seksualitet, religion eller integration af etniske mindretal

2. Hvad går de to store værdipolitiske del ideologier ud på?

3. Diskuter hvorfor økologisme (grøn politik) og nationalisme ikke hører til på den fordelingspolitiske akse.

4. Søg på nettet: “hvilket parti er jeg mest enig med test”, prøv et par og vurdér om du er enig i resultatet.

5. Overvej hvordan et spørgsmål, der kan vise fordelingspolitiske holdninger vil lyde - og hvordan et spørgsmål, der kan vise værdipolitiske holdninger vil lyde.

Populisme
1. Definer hvad der menes med populisme.

2. Overvej hvilke fordele og ulemper der kan være ved populisme.

3. Undersøg på ft.dk, hvordan mandatfordelingen er i Folketinget.

4. Diskuter udfra figuren over værdi- og fordelingspolitiske placeringer, hvilke af partierne i Folketinget som kan samarbejde.

---

1. Definer begrebet magt:
Magt spiller som begreb en væsentlig rolle i politik og økonomi, politisk filosofi, etik, politologi, sociologi og psykologi og bruges i daglig tale også i mange andre sammenhænge.

Normalt benyttes ordet i ental, undtagen når talen er om magter i betydningen stater (statsmagter) og deres politiske, økonomiske og militære styrke, fx stormagter, eller når der er tale om naturens kræfter ("naturens magter") og overnaturlige kræfter som onde ånder eller gode feer ("alle gode magter").

2. Hvilke former kan magt forekomme i?
Direkte magt: Når Person A får Person B til at udføre noget, B ellers ikke ville have gjort.

Et eksempel kan være, når en chef truer en medarbejder med fyring, hvis ikke medarbejderen udfører en bestemt handling.

Indirekte magt: Når Person B mod sin egentlige vilje udfører en handling på en måde, som B forventer, at A gerne vil have den udført (eller måske ikke udført).

Modsat den direkte magtudøvelse er indirekte brug af magt ikke synlig. Et eksempel kan være skoleeleven, der kommer til tiden, fordi han ved, at det er lærerens forventning.

Dagsordensættende magt: Når Person A kan bestemme, hvilke valgmuligheder Person B har at vælge imellem.

Her er magten også delvis usynlig. Et eksempel kan være, når forældre spørger deres teenager, om hun vil rydde op før eller efter aftensmaden

Diskursiv magt: Når Person A gennem bestemte måder at tale på eller bestemte måder at definere på, påvirker den måde Person B opfatter sine valgmuligheder.

Et eksempel kan være, når forældre, der hjælper deres børn, omtales som curlingforældre. Så ligger det allerede i definitionen, at det er forkert.

Strukturel magt: Når både Person A og Person B er en del a f en ramme, som påvirker deres valgmuligheder, og som de ikke bare kan forlade. Rammen behøver ikke påvirke personerne på samme måde.

Et eksempel kan være kønsroller, der sætter nogle rammer for personernes valg, som de ikke uden videre kan sætte sig ud over.