Indholdsfortegnelse
Ligestilling
Kønsroller på arbejdsmarkedet
- Er kønsfordelingen på arbejdsmarkedet negativt
- Mænd og kvinders barsels fordeling og dets betydning for arbejdsgiverens valg af medarbejder
- Kønsrollemønsteret
- Økonomiske forskelle blandt mænd og kvinder i samfundet
- Ligestilling mellem kønnene med politologiske briller
- Feminisme og dets betydning for ligestilling: en historisk udvikling.

Ideologier: De 3 klassiske ideologier
- De 3 klassiske ideologiers oprindelse
- Den klassiske liberalisme
- En ideal klassisk liberal stat:
- Den traditionelle konservatisme:
- Socialismen
- Moderne ideologiske forgreninger
- Socialliberalisme
- Neoliberalisme
- Socialkonservatisme
- Nationalkonservatisme
- Socialdemokratisme
- Revolutionær socialisme
- Den grønne ideologi
- Populisme
- Den højreorienterede populisme
- Den venstreorienterede populisme
- Downs model
- Gruppering af partier ud fra Molins model.

Politik i Danmark
- Hvad er politik
- 3 grundlæggende styreformer (demokrati, autokrati og teokrati)
- De 2 empiriske former for demokrati (direkte og indirekte)

Konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati
- Forskellige magtformer
- Valg og vælgere
- Partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
- Regering og Folketing
● Initiativfasen
● Lov Forberedelsesfasen
● Beslutningsfasen
● Implementeringsfasen
- Positiv/negativ parlamentarisme
- Andre autoriteter som har indflydelse på Danmark
- Er demokratiet i de vestlige lande, herunder Danmark, under pres?
- Den dalende tillid til danske politikere

TITEL 2
Velfærdsstaten, retssamfund, ret og pligt
- Demokrati/Politisk deltagelse:
- Statsborgerskab og medborgerskab:
- Statsborgerskabet:
- Medborgerskab:
- Kollektiv identitet:
- Ret og pligt:
- Retssystemet:
- Straf og etik:
- Den retfærdige straf:
- Den nyttige straf:
- Uskadeliggørelse (ved dødsstraf eller fængsling)
- Afskrækkelse
- Reformering
- Formålet med straf:
- Forskellige effekter ved straf:
- Den præventive effekt:
- Generalpræventivt:
- Individualpræventiv:
- Frihedsberøvelse kræver lovhjemmel
- Betingelser for straf
- Der er begået en strafbar handling:
- Med den fornødne tilregnelse:
- Eksempel:
- Af en tilregnelig person:
- Uden at straffrihedsgrunde foreligger:
- Strafferammen:
- De 3 magters rolle i staffesager:
- Minimumsstraffe:
- Lægdommer Systemet:
- Domsmænd
- Nævninge
- Forskellige Begreber:
- Betinget straf
- Domstolskontrol
- EMRK
- Generalpræventiv
- Individualpræventiv
- Lovhjemmel
- Recidiv
- Selvtægt
- Strafferamme
- Tilregnelse
- Den dømmende magt:
- Den lovgivende magt:
- Den udøvende magt:
- Domstolen / den dømmende magt:
- Domstolens uafhængighed:
- Organisatorisk uafhængighed:
- Funktionel uafhængighed:
- Personlig uafhængighed:
- Velfærdsmodeller:
- Sådan foregår det i retslokalet: (straffesagskæde)
- Efterforskning
- Sigtelse
- Anholdelse
- Tiltale
- Retssagen
- Dommen
- Efter dommen
- EU og Danmark:
- Kriminalitet:
- Hvordan måles kriminalitet?
- Anmeldelser:
- Domfældelser:
- Offerundersøgelser:
- Selvrapporteringsstudier:
- Teorier om kriminalitet
- Samfundets syn på kriminelle
- Kriminelle og deres sociale baggrund
- Tilbøjelighed Betinget – meget kriminelle, vedholdende problem
- Livsstilsbetinget – ret kriminelle, som regel kun for en periode
- Situationelt betinget – lejlighedsvist kriminelle
- De lovlydige – ikke kriminelle
- Kriminalregistret og straffeattest
- Tre forskellige straffeattester
- Betinget notering
- Ekstra begreber til b kriminalitet.
- Kontrolteori
- Kriminologi
- Kulturteori
- Motivationsteori
- Mørketal
- Strafbar
- Straffeattest
- Kompromis og konsensus:
- Konsensus - Definition=Alle parter er enige om resultatet er det bedste.
- Populisme
- Demokratisk proces – hvordan

TITEL 3
Socialisering og identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
- Hvad er socialisering?
- Primær socialisering:
- Sekundær socialisering:
- Dobbeltsocialisering:
- Familietyper:
- Norm:
- Identitet:
- Jeg-identitet:
- Personlige identitet:
- Social identitet:
- Kollektiv identitet:

Erving Goffman :
- Face:
- Setting:
- Frontstage og backstage:
- Goffmans identitet:
- Sociale medier og identitet:
- Branding:
- Image:
- Livsstile:
- Pierre Bourdieu:

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ligestilling
Nedenstående tabel er en spørgeundersøgelse der viser hvad mænd og kvinder har svaret på disse to spørgsmål:

Hvem udfører småreparationer (håndværksarbejde) i hjemmet?

Hvem vasker tøj i din husstand?

På svarene bekræftes kvinder og mænds kønsroller i hjemmet idet mændene for det meste udfører småreparationer og kvinder for det meste vasker tøj.

Nedenstående model forstås ved at omgivelserne i samfundet har forskellige krav, forventninger og normer til kvinder og mænd.

Der opstår forskellige krav, forventninger og normer mht. mænd og kvinders roller i samfundet og i hjemmet.

Kvinden bliver set som omsorgsperson og hende som skal lave mad og sørge for rent tøj og hus.

Manden bliver set som ham der forsyne og beskytte familien samt at være den som udfører små håndværks opgaver i hjemmet.

Kønsroller på arbejdsmarkedet
Dette kan skyldes at der er mere tryghed i den offentlige sektor da det er nemmere at tage den første børnesygdom dag eller barselsorlov.

Derudover er der også flere omsorgsfulde fag i den offentlige sektor i form af f.eks. sygeplejerske, folkeskolelærer, pædagog osv. Derudover er det også disse fag som kvinder traditionelt er blevet tildelt.

Er kønsfordelingen på arbejdsmarkedet negativt
Det kan det være mht. at kvinder tjener mindre end mænd.

Derudover opstår der et traditionelt hierarki hvor mænd er placeret højere end kvinder og at mænd går forrest i samfundet.

Denne fordeling resultere desuden også i at mænd oftest har de højeste stillinger.

Mænd og kvinders barsels fordeling og dets betydning for arbejdsgiverens valg af medarbejder

For eksempel kan viden om, at kvinder tager den største del af barselsorloven, stille en ung kvinde uden børn dårligere i en konkurrence om et job, fordi en arbejdsgiver muligvis vil tænke, at her sidder en kvinde, som nok er rigtig dygtig, men inden for de næste fire-fem år vil hun sikkert gerne have en familie og nogle børn, hvilket vil betyde, at hun i store perioder vil være væk fra virksomheden.

Det fravær er arbejdsgiveren måske ikke interesseret i, hvorfor der ansættes en ung mand, som nok også drømmer om familie og børn, men som arbejdsgiveren ikke forventer vil komme til at tage særlig meget barsel, hvis overhovedet noget.

Ud over at barsels fordelingen mellem mænd og kvinder kan stille kvinden i en dårligere konkurrencesituation, så betyder den skæve fordeling rent økonomisk, at kvinder mister betydelig indkomst og pensionsopsparing.

Kønsrollemønsteret
Kønsrollemønsteret siger noget om sociale og ikke naturlige forskelle mellem mænd og kvinder.

Man kan blandt andet konstatere, at mænd og kvinder statistisk set værdsættes forskelligt på arbejdsmarkedet i Danmark i forhold til indkomst og pension, og når ungerne bliver syge, så er det oftere mor end far, der bliver hjemme og passer barnet.

Ser vi for eksempel på uddannelse hos de to køn, er virkeligheden i dag en helt anden end den var for 50 år siden.

I dag er der en større andel af kvinder, som uddanner sig, og blandt andet i gymnasiet klarer de unge kvinder sig langt bedre karaktermæssigt end de unge mænd.

---

At der er færre kvinder end mænd i det danske Folketing, er ikke noget særsyn. Det samme billede viser sig, hvis vi betragter andelen af kvinder, der er valgt ind i landets fem regionsråd og i de 98 kommunalbestyrelser.

Billedet går også igen, når vi kigger på kvinders andel af bestyrelses- og ledelsesposter i Danmark. Her kan vi også se en kraftig underrepræsentation af kvinder.

At kvinder er underrepræsenterede i vigtige magtfulde organer som virksomhedsbestyrelser, kommunalbestyrelser og Folketinget, er bestemt ikke uvæsentligt, fordi det er på disse ”magtens gange”, at man diskuterer og træffer beslutninger om forhold, der vedrører ligestillingen mellem kønnene.

Blandt andet er det Folketinget, der lovgiver vedrørende barselsorloven i Danmark.

Det danske Folketing, har forskellige holdninger til blandt andet ligestilling og kønsroller mellem kvinder og mænd.

Overordnet kan vi dele den politiske debat op i to holdninger. En holdning, der går på, at man via lovgivning skal øge ligestillingen på alle områder i samfundet, blandt andet gennem øremærket barsel til mænd og kvoter for, hvor mange kvinder der skal være i en bestyrelse.

Den anden holdning går på, at man fra politisk side ikke skal lovgive yderligere, fordi der er formel ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark, hvorfor det ikke er noget, staten skal blande sig i. Se figur 1.6.