Rygning | Samfundsfag

Indholdsfortegnelse
Fællesdel
- Hypotese 1:
- Begrundelse:
- Hypotese 2:
- Begrundelse:
- Hypotese 3:
- Begrundelse:

Delopgave B – Socialisering i udsatte boligområder
Opgave 2)
- Sammenhæng mellem boligområde og primær socialisering
- Sammenhæng mellem boligområde og sekundær socialisering

Opgave 3)
- Strategi 1: Negativ social arv bekæmpes med forslaget

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Figur 1 illustrerer, at der er en negativ sammenhæng mellem prisen på cigaretter og andelen af rygere over 15 år, der ryger dagligt.

Det ses, at hældningskoefficienten er -0,19, og derfor vides det, at når prisen på cigaretter forøges med 1 krone, falder andelen af ryger med 0,19%.

På baggrund af dette kan man altså se, at en prisforøgelse på cigaretter vil medføre, at der kommer en lavere efterspørgsel på dem.

Derfor kan man også sige, at en politisk afgift vil kunne have en indvirkning i forhold til efterspørgslen på cigaretter.

Dog kan man ud fra tabel 1 ikke udlede noget omkring indvirkningen af stigende priser over 45 kroner, siden der kun tages udgangspunkt i to observationer ovenover.

Det er vigtigt at påpege det faktum, at andelen af rygere over 15 år, der ryger dagligt, ikke alene kan forklares på baggrund af cigaretprisen.

Det kan påpeges ud fra R2-værdien, som er 0,39, hvilket vil sige, at 39% af den variation, der er mellem andelen af rygere over 15 år, der ryger dagligt, kan forklares ud fra prisen på cigaretter.

Det betyder altså, at 61% af variationen ikke kan forklares alene ud fra prisen på cigaretter. Dette bekræftes yderligere af punkternes placeringer, der viser, at på trods af at nogle lande har samme cigaretpresser

er der stadigvæk forholdsvis stor forskel i andelen af rygere. Af den grund er det vigtigt at tænke over hvilke andre faktorer, der kan påvirke andelen af rygere.

Det fremgår af tabel 1, at Sverige har den laveste andel af rygere, selvom landet har gennem- snitlige cigaretpriser.

Grunden til dette kan være, at landet har en striks lovgivning i forhold til hvor man må ryge, og hvor man ikke må. En høj aldersgrænse kan være en anden faktor i forhold til

andelen af rygere, da den er med til afgøre, hvornår det er tilladt for individet at købe cigaretter, samt hvor synlige cigaretterne er i de enkelte butikker.

---

Det kommer til udtryk i bilag B2, hvordan det er at bo i en ghetto. Det ses, at Mariam ikke er tryg ved at bo i en ghetto, da hun ikke stoler på de personer, hun bor omkring.

Gennem socialiseringen vil Mariams børn med høj sandsynlighed arve den mistillid og utryghed, som hun besidder.

Dette kan forklares med en af George Herbert Meads teorier, der går ud på, at et barn udvikler sin identitet ved at imitere dets forældre.

Mariams interview giver således indsigt i, at der kan være en sammenhæng mellem boligområdet og børns socialisering i forhold til at have tillid til andre.

Tahira giver i bilag B2 også udtryk for, at hun føler sig utryg ved at bo i en ghetto. Det vides ud fra interviewet ikke, om hun har børn.

Tahira mener, at det er vanskeligt at blive integreret, idet der er så mange kulturer samlet. Ydermere beskriver hun, at der ikke er det samme pres i forhold til at leve op til den danske kultur.

Af den grund kan de mange kulturer i ghettobyen få væsentlig betyd- ning for, hvorvidt børnene i boligområdet kan socialiseres ind i den danske majoritetskultur.

Såfremt der ikke bor danskere i boligområdet, kan det være vanskeligt for børnene at forstå og lære de værdier, normer og traditioner, som er vigtige at have indsigt i for majoritetskulturen.

Endeligt kan dette på- virke, hvordan barnet i ghettoområdet udvikler sin identitet, samt hvad barnet vælger at foretage sig i samfundet senere hen.

Modsat Mariam og Tahira føler Annemette sig tryg ved at bo i et ghettoom- råde og bliver derfor ikke påvirket af det område, som hun bor i.