Problemformulering
I dette projekt har jeg valgt at gå i dybden med emnet ”rygning”. Jeg vil præsentere organisationen Sundhedsstyrelsen og redegøre for udviklingen af rygning i Danmark. foretage en analyse af
hvilke psykologiske forhold der påvirker mennesker til at ryge. Derefter vil jeg analysere de strategiske valg, som sundhedsstyrelsen har foretaget sig.
Til sidst vil jeg diskutere hvilke fremtidige strategiske tiltag, som organisationen Sundhedsstyrelsen med fordel kan foretage sig, for at øge effekten af deres kampagner.
Dette vil blive undersøgt og diskuteret i dette projekt, hvor jeg med en samfundsmæssig og afsætningsmæssig tilgang, vil forsøge at komme tættere på en forståelse heraf.
Indledning
Rygning, det ved alle der er dårligt for ens krop. På cigaretpakkerne står der, at rygning kan dræbe, men hvorfor vælger folk så stadigvæk at begynde at ryge? Det og meget mere, vil jeg komme ind på i dette projekt.
I projektet vil jeg præsentere organisationen Sundhedsstyrelsen, samt redegøre for udviklingen af rygning i Danmark.
Derudover vil jeg foretag en analyse af, hvilke psykologiske forhold, der påvirker mennesker til at ryge, og analysere de strategiske valg som er foretaget af Sundhedsstyrelsen.
Til sidst vil jeg diskutere, hvilke fremtidige strategiske tiltag Sundhedsstyrelsen med fordel kan foretage for at øge effekten af deres kampagner.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 4
- 1.1. Problemformulering 4
- 1.2 Afgrænsning 4
- 1.3 Metode 5
2. Organisationen Sundhedsstyrelsen 6
- 2.1 Sundhedsstyrelsens Historie 6
- 2.2 Tiltag Som Sundhedsstyrelsen Gør, for at Få Folk Til at Stoppe Med at Ryge 6
3. Udviklingen Af Rygning I Danmark 7
- 3.1 Udviklingen I Danskernes Rygevaner Fra 1994 Til 2017 8
- 3.2 Udviklingen I Danskernes Rygevaner Blandt De Unge 9
4. Hvilke Psykologiske Forhold, Der Påvirker Mennesker Til at Ryge 10
- 4.1 Rygning Ud Fra Et Psykoanalytisk Perspektiv 10
- 4.2 Rygning Ud Fra Et Adfærdspsykologisk Perspektiv 11
- 4.3 Rygning Ud Fra Et Eksistens-Psykologisk Perspektiv 12
- 4.4 Rygning Ud Fra Et Kognitivt-Psykologisk Perspektiv 12
- 4.5 Rygning Ud Fra Den Postmoderne Psykologis Perspektiv 13
- 4.6 Rygning Ud Fra Den Sociale Arv 14
5. De Strategiske Valg Mod Rygning Foretaget Af Sundhedsstyrelsen 15
- 5.1 But-Why-Kampagnen 15
- 5.2 Kampagner Rettet Mod Forældrene 16
6. Hvilke Fremtidige Strategiske Valg Sundhedsstyrelsen Kan Foretage Sig 17
- 6.1 Sportsfolk Som Ambassadører 17
- 6.2 Undervisning Om Rusmidler I Folkeskolen 18
7. Konklusion 20
8. Litteraturliste 21
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I dette afsnit redegøres der for de metodiske overvejelser, som danner rammen om denne opgave, herunder metode, litteratursøgning og kildekritik.
Opgavens metoder kommer fra Afsætning A og Psykologi C. Disse to fag er valgt, fordi de kan lægge hver sin vinkel på emnet.
Den afsætningsmæssige vinkel, kigger på tiltag som der er gjort, og kigger derefter på fremtidige tiltag som kan blive gjort.
Projektet redegør for relevant data om udviklingen af rygning i Danmark, samt relevant historie om organisationen Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen analyserer, hvilke psykologiske forhold
der påvirker mennesker til at ryge, derudover bliver de strategiske tiltag, som der er foretaget af organisationen Sundhedsstyrelsen analyseret.
Projektet diskuterer til sidst fremtidige strategiske tiltag, som organisationen Sundhedsstyrelsen med fordel kan benytte sig af, for at øge effekten af deres kampagner.
Her benyttes der af en plus/minusanalyse, som der er med til at give et overblik over, fordelene og ulemperne ved det mulige fremtidige tiltag.
Undersøgelsen benytter en kombination af både kvalitative og kvantitative data, og er baseret på både primære og sekundær litteratur.
Teoretikerne som der er brugt kan være påvirket af egne ideologiske synsvinkler og vurderes på den baggrund kildekritisk med henblik på at finde de generelle psykologiske forhold, som der påvirker mennesker til at ryge.
---
Sundhedsstyrelsen bliver grundlagt den 30. maj 1909. Fra midten af 1800-tallet og frem til starten af 1900-tallet, der var der et landsdækkende netværk af private almenpraktiserende læger.
De blev så i begyndelsen af 1900-tallet suppleret af moderne offentlige sygehuse, som kommunerne byggede.
Samtidigt med at de offentlige sygehuse blev bygget, skabte man en lov om at centralisere sundhedsvæsnet, og det blev så grobund for at grundlægge Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen gik så ind og afløste Sundhedskollegiet, som der siden 1803 havde ført tilsyn med medicinalvæsenet og alle offentlige sundhedsforanstaltninger. (Sundhedsstyrelsen, 2020)
Sundhedsstyrelsen bestod i starten af to råd: Apotekerrådet og Lægerådet. De havde tre medlemmer, som i samarbejde med formanden for Sundhedsstyrelsen løbende konsulterede ministeren.
Sundhedsstyrelsen var dengang ligesom i dag, placeret uden for ministeriet, for at sikre en høj uafhængig lægefaglig autoritet. (Sundhedsstyrelsen, 2020)
Sundhedsstyrelsen har i løbet af sin levetid været placeret under flere forskellige ministerier, både justitsministeriet og Indenrigsministeriet.
Sundhedsstyrelsen har dog siden 1987, hvor Sundhedsministeriet blev oprettet, været indenunder det i flere forskellige former. (Sundhedsstyrelsen, 2020)
Sundhedsstyrelsen har bl.a. haft adresse på Kristiansgade, Store Kongensgade og Amaliegade i København.
Men i dag er Sundhedsstyrelsen placeret på Islands Brygge i København og i Herlev. (Sundhedsstyrelsen, 2020)
Skriv et svar