Problemformulering
OPGAVE 3 – Hvilken rolle spillede Johann Friedrich Struensee for den danske oplysningstid, og hvordan fremstilles han af eftertiden?
1. Redegør kort for Johann Friedrich Struensees ideologi og giv eksempler fra nogle af hans reformer.
2. Giv en kort genrebestemmelse af Per Olov Enquists Livlægens besøg (1999). Analyser og fortolk derefter uddraget Del 4: Den fuldkomne sommer (kapitel 10-13) med særligt fokus på karakteristik af Struensee.
3. Diskuter fremstillingen af Struensee i hhv. historiefaglig (inddrag tekst 17: Axel Lindvalds vurdering af Struensees statsstyre (1942) og 20: Hvorfor mislykkedes Struensees politik (2012)) og danskfaglig sammenhæng. Inddrag artiklen Den fiktive Struensee (Weekendavisen
Indledning
Oplysningstiden er en enorm vigtig periode i danmarkshistorien, hvor filosofferne stille spørgsmål ved alt det traditionsbaseret og lag tanker bag den verden vi lever i idag.
I Danmark var en meget væsentlig person Struensee, hvor opfattelsen af ham ses i mange forskellige holdninger. Struensee vendte om på Danmark og støbe sit ideelle samfund gennem reformer vi selv gør brug af i dag.
Jeg ville indlede med at redegøre for oplysningstiden og oplyst enevældt samt enevælde af guds nåde. Dernæst ville jeg fortælle om oplysningens centrale tænkere efterfulgt af en redegørelse af Johann Friedrich struensees ideologier med henblik på hans reformer.
Derefter en analyse og genrebestemmelse af Per Olov Enquists Livlægens besøg med fokus på karakteristik af Struensee. Til sidst ville jeg diskutere fremstillingen henholdsvis historifagligt med indragelse af tekst 17:
Axel linvalds vurdering af Struensees statsstyre, og tekst 20: Hvorfor mislykkes Struensees politik. Derefter fremftilling af struensee dansfagligt med endragelse af artiklen den fiktive Struensee. Til sidst en konklusion af emnet.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Redegørelse af Struensees ideologier
2.1 Oplysningstiden samt oplyst enevælde og enevælde af guds nåde
2.2 Oplysningstidens centrale tænkere i Struensees optik
2.3 Johann Friedrich struensees ideologier mhp. hans reformer.
3. Analyse af Livlægens besøg
3.1 Genrebestemmelse
3.2 Analyse og fortolkning af Del 4: Den fuldkomne sommer.
4. Diskussion
4.1 Historisk fremstillingen af Struensee
5. Konklusion
Litteraturliste.
- Primær litteratur
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
2.1 Oplysningstiden samt oplyst enevælde og enevælde af guds nåde
Kongerne legitimerede deres position som “konger af guds nåde” hvilket skal forstås som deres magt er blevet tildelt direkte fra gud og deres ansvarlighed lå kun overfor gud.
I 1660 foretog Kong Frederik d.3 et statskup og lod sig hylde som enevældig arvekonge. Kongen havde magt til at ophæve love, udnævne og afskedige embedsmænd, udskrive skatter og føre krig som han lystede. Med andre ord havde kongen magten over magtens tredeling. (Danmarkshistorien s.101).
Oplysningstiden fremtræder i perioden 1687-1789. Det var Newton og Lock der satte oplysningstiden i gang. Newton udsendte i 1687 bogen “Principia Mathematica” Hvori de tre bevægelseslove og tyngdeloven fremtræder.
Her fremviste Newton en ide om, hvordan verden var skruet sammen. John Lock var Engelsk erkendelsesfilosof og samfundsfilosof, derudover var han emperist, hvilket betyder, at han ville have viden gennem sanseerfaringer.
I Lock’s optik var mennesket født frit og det var statens opgave at forfølge disse rettigheder. I løbet af 1700 tallet var det naturvidenskabens gennembrud i offentligheden.
Oplysningstænkere stillede spørgsmål ved alt det traditionsbaseret vanetænkning, overtro og ortodoksi. Generelt var der meget søgen efter at udvide den menneskelige erkendelse. (Fokus 2 s.41)
I midten af 1700-tallet begyndte den oplyste enevælde at sprede sig i Europas fyrstehuse. Det blev vanskeligt for kongerne at vedholde deres enevældige magt.
I stedet for at beskrive sig selv som valgt af gud, beskrev de sig selv som samfundets første tjenere der reformerede og administrerede samfundet til gavn for undersåtterne.
Mange konger lod sig inspirere af oplysningstanker som tolerance, rationel administration, folkeoplysning, upartiske domstole og humanisering af straffelovgivning. (Fokus 2 s.44)
Johann Friedrich Struensee var læge i Altona. i 1768 foretog Christian d. 7 en rejse til forskellige Europæiske lande, hvor han mødte Struensee i Altona. Struensee fik tildelt embedet som kongens livlæge.
Derefter rejste Struensee med rundt i Europa, hvilket betød han fik mødt nogle af hans idoler, oplysningstidens førende filosoffer i Paris. Derudover havde Struensee sat stort præg på Christian og var uundværlig ved kongens side. (for folket s.61) d. 18 December 1770 blev Struensee udnævnt til Maitre de Requetes.
Dette indebar at Struensee skulle læse alle henvendelser til kongen op for ham. Hermed kom Struensee meget tæt på samfunds beslutningerne
da det er til dels usandsynligt at den syge konge havde ret stor indflydelse på beslutningerne kan man antage at det var Struensee der stod for beslutningerne. Derfor var Struensee i virkeligheden mere konge end embedsmand.(for folket s.64)
2.2 Oplysningstidens centrale tænkere i Struensees optik
Struensee var inspireret af datidens oplysningstænkere, dette har indebåret forskellige ideologier og holdninger der kan afspejles i hans reformer.
François Marie Aroue (Voltaire) og Jean-Jacques Rousseau er to af oplysningstidens helt store tænkere. Struensee er blevet inspireret af begge disse mænd og dette ses i nogle af hans reformer, hvor der er gjort præg af deres tankegange.
Voltaire var stærkt inspireret af den engelske empirisme og stod især for lighed og tolerance. Rousseau skrev centrale værker som samfundspagten. Hans værker gav inspiration for liberale, radikale og socialistiske tænkere for eftertiden. (fokus 2 s.37)
En anden meget indflydelsesrig person er Cesare Bonensana di Beccaria. Beccarias tankegang repræsentere utilitarisme, han mente “den størst mulige lykke fordelt på størst mulige antal.” Således en nyttig handling der var til gode for så mange som muligt.
Dette er en nytteteori. (folket s.66) Struensee så også meget op til Helvetius, som stod bag ideologien materialisme. Denne ideologi beskriver mennesket som en maskine, der styres af to input, smerte og nydelse.
Helvetius udgaven bogen “De l’esprit” som fik stor indflydelse på Struensee. (folket s.68) Kameralisme spillede også en væsentlig rolle for Struensees reformarbejde.
Denne inspiration kom fra Frederik den store med henblik på, hvordan han styrede sin egen regering. Kameralisme er en kombination af læren om hvordan man kunne effektivisere staterne både administrativt og og økonomisk.(folket s.69)
Skriv et svar