Rumkapløbet | Idehistorie

Problemformulering
hvem var den førende magt i rumkapløbet? USA eller USSR?
Hvilket betydning havde det for begge parter at være forrest?

Indledning
Den kolde krig, det øjeblik i historien hvor vi var tæt på at sætte et endeligt punktum på livet på jorden, var to modstridende ideologier - Vestens kapitalisme og Østens kommunisme - i strid mod hinanden og hver af dem bevæbnet med nok atomvåben til at ende alt liv på jorden.

Der måtte findes en ny front, som ikke handlede om våben, og som ikke ville resultere i krig.

Den front kom i form af rumkapløbet, vejen til det ydre rum. Hvem kunne lægge krav på territoriet uden for Jorden først?

I denne rapport vil vi undersøge, hvor stor en rolle rumkapløbet havde under den kolde krig.

Vi vil i denne rapport også redegøre for rumkapløbets historie, hvem der var på toppen på forskellige tidspunkter, hvorfor de førte, og hvem der endeligt vandt kapløbet om rummet.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Metode 3
- Trekasse model 3
- Kildekritik 3
Problemformulering 4
- Problemstilling 4
- Problemformulering 4
Kort om de to ideologier 4
- Kapitalisme 4
- Kommunisme 4
Redegørelse 5
Analyse 10
- Trekassemodellen 6
- Teknologi 6
- Årsager 7
- Konsekvenser 8
Diskussion 10
Konklusion 12
Kildeliste 13
- Bøger 13
- Artikler 13
- Andre kilder 15
Bilag 15

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mennesket har altid været på planeten Jorden, men igennem en tid med konflikt og modstridende ideologier, som var kendetegnet for 1940erne helt op til 1990'erne, bredte mennesket sig udover planetens grænser.

Konflikten, der er tale om, er Vestens kapitalisme mod kommunisme. Til sidst var selve planeten ikke nok plads for konflikten, og øjnene skuede opad imod stjernerne, hvor konflikten skulle fortsætte.

Hvem kunne først erobre den næste front, rummet? Sovjetunionen skød for alvor gang i ræset i 1957 med opsendelsen af Sputnik 1, den første satellit i rummet.(11) Med opsendelsen af en sovjetisk satellit, blev USA nervøse.

Hvis Sovjet kunne sende objekter i rummet, hvad skulle så stoppe dem fra også at kunne sende atombomber til USA.

Selve hændelsen blev et symbol på sovjetisk teknologisk overlegenhed, og dette kunne USA ikke bare lade passere.(24)

Dermed var der lagt op til kamp, en ny front var skudt i gang i den kolde krig, som ville koste mange ressourcer.

Sovjet havde dog et klart forspring, og blot en måned senere blev sputnik 2 sendt op i rummet med det første levende væsen i rummet nogensinde, en hund ved navn Laika.(24)(11)

USA skulle ind i kampen, og det skulle ske snart, derfor så vedtog den amerikanske kongres dannelsen af National Aeronautics and Space Act i 1958, også kaldet NASA.(24)(11)

Men i 1961 så tog Sovjetunionen igen et stort skridt fremad, og blæste verden bagover, de sendte den første mand ud i rummet, Yuri Gagarin.(24)(11)

Sovjet, havde overgået USA på stort set alle punkter i rumkapløbet, og den amerikanske præsident John F Kennedy, som tidligere syntes at hele rumkapløbet krævede for mange ressourcer, havde fået nok.

Herefter blev Apollo-programmet startet op i 1961, og Kennedy erklærede i en tale i 1962, at USAs næste mål ville være at sætte en mand på Månen, og at dette ville ske, før årtiet var endt.(24)(11)

Dette virkede totalt urealistisk, da Sovjet på næsten alle punkter var kommet først. Apollo programmet startede heller ikke godt, dens første mission endte med, at tre astronauter døde, efter kommandocentralen brød i brand.

Efterfølgende manglede de en raket. Saturn 5 blev nu skabt under ledelse af Wernher von Braun, som tidligere havde været leder af Nazi-tysklands raketprogram under krigen, herunder udviklingen af V1 og V2 raketterne i krigens slutfase.(6)(7)

Tilsvarende havde Sovjet også sat deres øjne på månen med deres N1-L3 raket lavet af Korolev, som også overså Sovjets rumfart projekter.(5)(12) Hans død i 1966 forsinkede Sovjets rumprojekter.(5)(12)

I 1968 skete der et stort gennembrud for amerikanerne. Apollo 8, hvis mission var at sende 3 mænd rundt om Månens kredsløb og tilbage igen, var en succes.(11) Denne mission banede for alvor vej for månemissionen, som kom året efter.

I 1969 blev Apollo 11-missionen, som endelig skal sætte en mand på månen, gennemført.(11) Sovjetunionen prøvede imens også hurtigt at indlede deres egen månelandings-mission

men N1-L3 raketten eksploderede blot få uger før Apollo 11 missionens opsendelse hvilket ødelagde Sovjetunionens chancer for at nå månen først.(8)(24)

Dette overlod månerejsen og Kennedy’s ønske om at sætte en mand på månen før årtiet var ovre i Apollo 11-missionens hænder. 16. juli 1969 sendes Apollo 11 ud i rummet, og når månen 20. juli, hvor Neil Armstrong bliver den første mand på Månen, sammen med de øvrige besætningsmedlemmer Edwin “Buzz” Aldrin og Michael Collins. Apollo 11 returnerer og lander sikkert igen på jorden 24. juli.(3)(11)