Indledning
At hegemoni over verdensscenen var en målsætning, som både USA og Sovjetunionen havde indskrevet på deres dagsorden, da de som de eneste supermagter indledte den kolde krig kort efter 2. verdenskrig.

Den sovjetiske frygt for et unipolært internationalt system og den amerikanske bekymring for kommunistisk ekspansion skabte en dybtgående interessekonflikt mellem de to stormagter.

Dette blev katalysatoren for den kolde krig og dannede baggrund for rumkapløbet. Begge supermagter blev drevet af ønsket om at implementere atomvåben via rakettransport.

Satellitter og raketter gennembrydende atmosfæren og ind i rummet ændrede selvforståelsen på både øst og vest fløje.

Men hvordan ville verden have set ud, hvis vi havde eksisteret i en realitet uden en bipolær konstellation? Ville der da have været mangel på incitament til frygt eller en accelereret konkurrence?

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Metode, teori og materiale 1
Redegørelse af udviklingen af Rumkapløbet i tiden 1957-69 2
Sputnik eller Kaputnik 3
Stafet til månen 4
Go big or go home 6
Analyse af Kennedys og Khrusjtjovs taler 7
We choose to go to the Moon – John F. Kennedy 8
Khrusjtjovs tale til vælgermøde 1958 10
Diskussion og vurdering af rumkapløbets betydning for den kolde krigs udvikling 12
Økonomisk påvirkning under den kolde krig 13
Den teknologiske indvirkning på den kolde krigs udvikling 14
Politisk og kulturel påvirkning under den kolde krig 15
Konklusion 17
Litteraturliste 19
Bilag 21
Bilag a – John F. Kennedys månetale 21
Bilag b – Khrusjtjovs tale til vælgermøde 1958 25
Bilag c – Landbrugsproduktionsindeks – Kvægbesætning udregnet af Verdensbanken 28
Bilag d – USA & Sovjetunionens budget brugt på civil & militær rumprogrammer - CIA 29
Bilag e – Fattigdomsgrænsens ændring i USA fra 1959-2010 30
Bilag f – Ansatte hos NASA og underleverandører 31

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Stafet til månen
Efter at amerikanerne havde lanceret deres første satellit, begyndte Sovjetunionen straks at søge mod månen.

I september 1959 nåede rumsonden Luna 2 som den første sonden til månen, og den 4. oktober blev der taget billeder af månens bagside med Luna 3.

Endnu en gang var Sovjetunionen i front, hvilket satte NASA i en ugunstig position. På begge sider, øst og vest, var der enighed om, at næste skridt var at sende mennesker ud i rummet.

I USA blev projektet dog opdelt i militær (Corona) og civil (NASA) del, hvilket fik afgørende indflydelse på udviklingen af den kolde krig.