Indledning
Køn og identitet er ofte knyttet tæt sammen, hvilket blandt andet viser sig i vores sprog, hvor kønnet er definerende for, hvordan vi tiltaler og omtaler hinanden.
Ikke nok med at sproget er med til at definere vores identitet og køn, er den måde vi opfører os på også essentiel når vi i dag kigger på de køn som er blevet konstrueret af samfundet.
En dreng leger med biler og en pige leger med dukker er blot et eksempel på hvordan man kan have forskellige forventninger til hvordan kønnene opfører sig.
I denne opgave vil jeg tage udgangspunkt i noget af første afsnit (00:00-09:00) i programmet ”Rigtige mænd” fra DR 1, som jeg vil analysere og vurdere med fokus på emnet Identiteter og kønslighed.
Derudover vil jeg perspektivere til et uddrag af udsendelsen ”Den rigtige krop” fra Danmarks radio, og til sidst komme med en opsummerende konklusion.
Indholdsfortegnelse
Indledning:
Resume:
Analyse:
Genre:
Sprog:
Filmiske virkemidler:
Vurdering:
Perspektivering:
Konklusion
Referenceliste:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I Rigtige mænd afsnit 1 bliver der brugt mange forskellige billedbeskæringer som hver især er med til at styrke og tydeligøre programmets budskab.
For eksempel er der zoomet ind til en nær billedbeskæring når der bliver hældt sovs på deres bøfsandwichens (03:05) og nær/ultranær når de tager en bid af sandwichen (03:31) for at tydeligøre at det er noget usundt mad de fylder deres kroppe med.
Derudover gøres der brug af supertotal billedbeskæring og panorama kameraføring når håndværkerne kører i bilen for at vise omgivelserne de kommer forbi og den jyske natur (01:20-01:22 & 02:19-02:25)
så de tydeligøre at det er nogen rigtige jyder vi har med at gøre i programmet. Det her er også med til at forstærke diskursen om at de jyske håndværkere er nogen rigtige mænd.
Vi ser også forskellige perspektiver i afsnittet og blandt andet bliver der brugt frøperspektiv når håndværkerne hopper op i luften og viser deres krop i blot underbukser.
Dette perspektiv er med til at vise deres høje tanker om dem selv, men er også med til at fastholde diskursen om ”Rigtige mænd” idet det får dem til at virke store og magtfulde hvilket man også ofte vil forbinde med udtrykket ”en rigtig mand”.
I løbet af afsnittet bliver det hurtigt meget tydeligt at håndværkere bliver meget generaliseret til at være en bestemt type mand.
Det ser vi både i den måde der bliver talt om håndværkere men også den måde de bliver fremstillet på igennem afsnittet.
Et eksempel på dette er når Jacob deres træner fortæller ”De her gutter her, håndværkere generelt, de er jo som en omvandrende tikkende bombe…de her håndværkermænd de har helt klart en risiko for at udvikle livstolssygdomme… (03:07-03:13 & 03:29-03:42)”
Her generalisere han at alle håndværkere har en usund livstil og udsigt til en svær alderdom. Det bliver altså meget tydeligt at se hvilken holdning og fordomme der er overfor håndværkere.
Et tydeligt eksempel på brugen af filmiske virkemidler ift. hvordan personerne i serien bliver fremstillet er når Jacob bliver præsenteret.
Når vi møder Jacob første gang, kommer han kørende på en mountainbike, så bliver der hurtigt klippet hen til Sørens ansigt som ser helt forbløffet ud
derefter råber Jacob til deltagerne og derefter smider han sin cykelhjelm som der derefter kommer et nærbillede af, og til sidst ser vi Jacob slå ud med hænderne og komme gående imod deltagerne med brede skridt. (07:00- 07:17)
Her bliver han fremstillet meget maskulin, stærk og dominerende og kort efter får vi en rigtig introduktion af ham hvor vi ser klips af ham udøve en masse hård sport, hvor disse ting igen bliver fremhævet.
Afsnittet er derudover også præget af en række fakta og fiktionskoder som fx at fortælleren er voice over, vi har interviews med high key belysning og der bliver anvendt håndholdt kamera i mange klips.
De er alle faktakoder og bliver anvendt da programmet skal afspejle et virkeligt samfundsproblem.
Mange af disse faktakoder fungere også som autencitetsmarkører i afsnittet. Der bliver jo fx gjort brug af virkelighedens personer og miljøer.
Derudover har vi interviews foran statisk kamera med både deltagerne og en ekspert (Livstilsguru). Her bliver der også brugt halvnære billedbeskæringer hvor den interviewede har øjnene rette imod intervieweren (04:32-04:34).
Dette er med til at skabe realisme og nærvær. Derudover har vi som sagt en voice over stemme som er med til at binde historien sammen for seerne
hvilket også skaber autencitet og troværdighed. Til sidst bliver der også brugt tekst til at præsenterer personer med navn og titel.
Skriv et svar