Indledning
I hverdagen herhjemme i Danmark oplever vi alle mere eller mindre grad af sexisme. Sexismen går begge veje, men det ser ud til, at det kvindelige køn er det som bliver angrebet mest.
Som læsere hører vi om en ubehagelig oplevelse fra en ung kvinde, der føler sig undertrykt i disse forsamlinger.
Den dansk- og filosofistuderende Sofie Krogsgaard byder læseren ind i hendes kronik fra d. 4. november 2019 ”Nej mænd.
Voldtægtssang og kvindehadsk humor er ikke sjovt. Det er undertrykkende.” Kronikken vedrører de problemer, der synes at være, når mænd i fællesskab taler ned til det modsatte køn.
Kronikken er præget meget af Sofies holdning, og hun argumenterer for hvorfor mænd skal tale ordentligt om det kvindelige køn, og hvordan kvinderne bliver påvirket.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Den centrale problemstilling eller den overordnede påstand møder læseren allerede i overskriften. ”Nej, mænd: Voldtægtssang og kvindehadsk humor er ikke sjovt.
Det er undertrykkende” Sofie splitter allerede hendes læsere i to grupper med den med den her påstand. Påstanden gør, at læseren enten mener, at de er enige eller uenige med Sofie.
Vores forfatter uddyber hendes påstand ved at inddrage en personlig oplevelse til en privatfest. ”Hvorfor kan jeg ikke bare ta’ lidt gas?
Se det som en spøg og danse videre? Det er jo bare en sjov sang.” S. 2, l. 17.
Det Sofie gør her, er at modargumentere mod hende selv, og bruge en gendrivelse til selv at gribe ind og diskutere om hun er den eneste som føler ubehag i disse situationer.
Det gør, at læseren ikke selv når at modargumentere, for Sofie har allerede besvaret og uddybet.
Skriv et svar