Indledning
Revolution og oprør har gennem tiden haft sine op- og nedture. Dette belyses også i digtene
“Revolution” skrevet af Michael Strunge i 1981, og digtet “Snart dages det” skrevet af U.P.Overby i 1871, som begge belyser oprøret mod to forskellige samfundssyn.
Strunges digt omhandler ungdommens store drømme, om et anarkistisk samfund, og U.P.Overbys digt omhandler arbejderklassens klassekamp. Hvordan skildres de to digtes samfundssyn og deres opfordring til oprør?
Digtet, revolution, skrevet af Michael Strunge fra 1981 belyser en revolution. Revolutionen er en drøm, og samfundet skal først rokeres, før revolutionen kan finde sted - Der skal ske et oprør. Digtet består af 20 vers, og er et forholdsvis kort digt.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtet, revolution, har et utopisk syn på samfundet, idet “vore sjæle skal forbindes med frie hænder” - Herved kan sjælene først forbindes, når den ydre verden er forandret med vold.
Digtet har dermed en utopisk drøm om, hvordan samfundet skal være efter revolutionen. Den perfekte verden er ifølge digtet, en verden, hvor alle er sammen på et åndeligt plan:
“Grænserne mellem vore hjerner skal ophæves!” - Folk skal forenes, og være lige for hinanden. Digtet belyser dermed det anarkiske samfundssyn.
De nye livsformer er formuleret positivt “Nye livsmønstre tegnet på murene” og “Kærlighedens diktatur” - Digtet har derfor trods sit negative syn på samfundet, stadig en positiv forestilling om, hvad samfundet kan blive.
Derudover opfordrer digtet til vold: “Den ydre verden skal ændres TOTALT efter vor transformation af den til ruiner med Explosions-Roserne” - Omverdenen skal herved ændres ved at ødelægge den ydre verden.
Politisk uro vises også i digtet “Snart dages det” skrevet af U.P.Overby i 1871, som indeholder 6 strofer med i alt 36 vers.
Digtet er skrevet til de danske socialister. Digtet er kendt som en socialistisk march, og arbejderne går dermed i en march, og kæmper for deres arbejdsvilkår.
I digtet er der et fortællerjeg, men også et vi: “Snart dages det, brødre, det lysner i øst” - Her er “jeget” en del af et fællesskab, hvor han taler ud til fællesskabet, som kaldes hans brødre.
At kalde fællesskabet for brødre, giver også et indblik i, at arbejderklassen var en stor og betydningsfuld del af samfundet.
Digterjeget kommer til udtryk i slutningen af digtet: “Men ræk mig, o broder, din barkede hånd, før i løgn og af sult vi forgå” - Igennem hele digtet er der et forhold af nærhed mellem digterjeget og fællesskabet.
Digterjeget og omverdenen er i en konflikt, og digterjeget forholder sig kritisk - bla til rigmændene og præsterne:
“Rigmændene fodres ved arbejder-slid, og præsterne fører os frem til pøle af svovl på den yderste tid” - Digterjeget forholder sig kritisk til den økonomiske og religiøse magt som rigmænd og præster besad i 1800 tallet.
Skriv et svar