Natmaskinen | Analyse | Michael Strunge | 12 i Karakter

Indledning
”Nu er solen død mor, og dagen gået bort”, sådan lyder det i diverse børneværelser, når der bliver sunget godnatsange for de mindste. Vi bliver opdraget til at gå natten i møde overbeviste om, at mørket har taget livet af solen, og natten dræbt dagen.

Vi lukker vores øjne og drømmer os gennem det mareridt, natten gøres til. Men holdt vi i stedet øjnene åbne, ville vi måske opdage, hvad der sker, når pupillerne må udvide sig og sindet ligeså.

Når himmelhvælvingen igen fremstår som en renvasket sort tavle, der blot venter på, at nogen skal gribe kridtet og male en virkelighed frem.

I det centrallyriske digt ”Natmaskinen” fra 1981 af Michael Strunge bliver natten netop en alternativ virkelighed, der rummer liv og fællesskab, i kontrast til dagens begrænsende normer og moral.

Uddrag
Kontrasten mellem form og indhold understreger desuden det misforhold, der også kan siges at være mellem nat og maskine i neologismen natmaskinen. Ligesom neologismen kan illustrere, at byen bliver menneskets natur

kan den også betragtes som et indirekte oxymoron, idet natten er forbundet med følelser og løssluppenhed, mens en maskine modsat er kendetegnet ved rationalitet og systematisk gentagelse.

Neologismen indeholder altså både nattens frie liv, digtets indhold, og den anerkendte virkeligheds stringente udtryk, digtets form, og disse elementer kolliderer i nattelivet - natmaskinens alternative virkelighed:

”Vi er forkomne englebørn / med vinger af fremtidssang / med barnet i blodet og smøgen i kæften” (str. 2 v. 10-12). De udmattede velopdragne unge, der lever op til og formår at passe ind i den normbundne virkelighed

som metaforen englebørn dækker over, beskrives som værende i besiddelse af vinger af fremtidssang. Vingerne kan anskues som symbol på frihed, de kan løfte dem over deres nuværende virkelighed

men vingerne er lavet af fremtidssang, og de er således afhængige af, at de unge tager stilling til hvilken fremtid, de ønsker sig. Fremtidssangen får yderligere karakter af en form for protestsang, der understøttes af anaforen med og leder tankerne hen på et slagord.

Protesten kan desuden siges allerede at starte, idet de unge tager del i natmaskinen, hvilket formuleringen barnet i blodet kan betragtes som symbol på.

Barnet i blodet kan dels forstås i kontrast til smøgen i kæften, da smøg og kæft er ord, der primært giver negative konnotationer og dermed får ”barnet” til at emme af uskyld.

I så fald kan kontrasten opfattes som overgangen fra at være barn til at være ung. Yderligere kan barnet i blodet være en metafor for at have alkohol i blodet

der får medbetydningen impulsiv og bekymringsløs, som er typiske karaktertræk hos børn og refererer til effekterne af at drikke.

Når englebørnene færdes i natmaskinen, ændrer de altså karakter og gør oprør mod det velkendte ved at lade deres impulser styre og gøre krav på deres frihed, hvilken natmaskinen, den alternative virkelighed, giver dem mulighed for.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu