Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Personerne fremstår meget forskelligt i forhold til om de er fra hovedstrøget eller fra sidegaderne. Personerne fra sidegaderne går deres egne vegne og bryder strømmene af penge i hovedstrøget ved at søge ud til sidegaderne. Personerne der lever på hovedstrøget fremstår derimod som folk uden personlighed.
Dette ses ved at de følger strømmene, ved at følge diktatordukkerne og gå i det samme tøj, i stedet for at skabe egen personlighed, ved at gå sine egne vegne og skabe egne strømme til at føre en videre i livet.
På hovedgaden fremstår folkene som overfladiske, hvorimod personerne i sidegaderne fremstår som hver deres personlighed, med hver deres ”jeg”.
Jeget i digtet er fortælleren som fortæller om sine iagttagelser. Jeget kommer fra sidegaderne og går igennem hovedstrøget, og slutter så af med at være tilbage i sidegaderne. Jeget beskriver hvordan livet er bedre i sidegaderne, i forhold til hovedstrøget.
Jeget kan på trods af de negative ting ved hovedstrøget godt lide at være dér, og iagttage hvordan folk bevæger sig ens rundt i gaderne.
Budskabet i teksten er at man ikke skal lade sig påvirke af andre, man skal danne sin egen identitet og sine egne egenskaber.
Man skal ikke følge strømmen og gøre som alle andre. Budskabet ses ved at de i hovedgaderne gør som alle andre, hvorimod de i sidegaderne har mulighed for at gå deres egne veje.
”Fra sidegaderne” kan perspektiveres til Emil Bønnelyckes digt ”Vestergade”, da de begge to har et ”jeg” der observerer ting på de forskellige gader. Det kan også perspektiveres til Dan Turélls digt ”Livet i Istedgade”, fordi de begge to er prosadigte uden fast form og rytme.
Begge digte indeholder kun en strofe med lange verselinjer. I Forhold til ”Fra sidegaderne” og ”Livet i Istedgade” har ”Vesterbrogade” dog en fast form og fast rytme.
Skriv et svar