Indledning
Revolution og oprør har gennem tiden haft sine op- og nedture. Dette belyses også i digtene “Revolution” skrevet af Michael Strunge i 1981, og digtet “Snart dages det” skrevet af U.P.Overby i 1871, som begge belyser oprøret mod to forskellige samfundssyn.
Strunges digt omhandler ungdommens store drømme, om et anarkistisk samfund, og U.P.Overbys digt omhandler arbejderklassens klassekamp. Hvordan skildres de to digtes samfundssyn og deres opfordring til oprør?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Digtets “vi” sættes i kontrast til omverdenen “En snavset himmel betragter i uro vore fester: Vores ord, musik og dans kaster røde, blå stråler af lys over parlamentets og bankernes mure.”
- Parlamentet og bankerne betragter digtets “vi”. “viet” skal nedbryde den ydre verden: “Den ydre verden skal ændres TOTALT” - og der skabes dermed en kontrast mellem digtets “vi” og omverdenen.
Kontrasten er med Politik og økonomi mod kærlighed og barnlighed. Revolutionen sker “i grov uvidenhed om historien” - Historien ændres til fordel for nyskabelsen og frihed, som “viet” vil skabe.
Derudover forekommer der også sproglige kontraster i metaforen “explosions roserne”, idet roserne er en metafor for noget smukt og fint. Eksplosionen som skal ske i samfundet, bliver dermed en smuk begivenhed.
Kærlighed og diktatur sættes aldrig i samme bås, men i digtet bruger Strunge det som kontraster til hinanden. Kærlighed er positivt ladet, og diktatur er negativt ladet.
Ved brugen af kontrasterne i digtet, forstås der herved, at kærligheden tvinges til at være den største prioritet i revolutionens samfund. Kærligheden skal dermed regere.
Derudover gør digtet brug af billedsprog: “En snavset himmel betragter i uro vore fester:” - Den snavsede himmel er en himmel, som besidder menneskelige egenskaber, idet den betragter “viet”.
Himlen symboliserer dermed de højere magter, som er staten, som føler sig truet af “viet”, som vil føre en revolution til live. “Vores ord, musik og dans kaster røde, blå stråler af lys over parlamentets og bankernes mure.”
- “Viets” ord, musik og dans besjæles, idet der kastes lys stråler over parlamentets og bankernes mure. “Viets” fester overskrider de regler, som der er sat op i samfundet.
Ord, musik og dans, kan være symbolet for demonstrationer mod staten i form af vold, som også nævnes “efter vor transformation af den til ruiner 10 med Explosions-Roserne.” , som ikke følger statens reglement. Festerne er dermed forløbere til revolutionen, som ændrer samfundet.
Digtet, revolution, har et utopisk syn på samfundet, idet “vore sjæle skal forbindes med frie hænder” - Herved kan sjælene først forbindes, når den ydre verden er forandret med vold.
Digtet har dermed en utopisk drøm om, hvordan samfundet skal være efter revolutionen. Den perfekte verden er ifølge digtet, en verden, hvor alle er sammen på et åndeligt plan:
Skriv et svar