Natmaskinen | Analyse | Michael Strunge

Indledning
For nogen er storbyens natteliv mørk, og svær at navigere i. Man kan glemme alt om tid og sted, indtil man får et skarpt hvidt lys i øjnene, det brænder, man gnider sig i øjnene og med et er man vendt tilbage til det ensidige liv og virkeligheden har ramt.

Natmaskinen er et digt skrevet af digter, og forfatter Michael Strunge (1958 - 1986). Digtet kommer fra hans digtsamling, ”Vi folder drømmens faner ud”, og er udgivet i 1981.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Digtets form er ubunden. Det betyder, at der ikke noget mønster og formen på digtet er helt op digteren selv og er for det meste uregelmæssig.

Det kan vi b.la. se da ”Natmaskinen” har 4 strofer, med henholdsvis 10 verselinjer i strofe 1, 11 i strofe 2, 12 i strofe 3 og 7 i strofe 4.

Stroferne er altså ikke lige lange, og det kan måske være på baggrund af de her uharmoniske tanker Michael Strunge går med.

Rimmene passer også ind i det uregelmæssige, da der er ikke noget bestemt rimmønster eller rytme, som går igen i hver strofe.

Det er i stedet med til, at vi selv laver en ny rytme inde i vores hoved, hver gang vi læser digtet, da den lige netop er så fri.

Der fremgår i digtet en del billedesprog. Der er b.la. megen brug af metaforer. Metaforerne i digtet er med til at fremkalde en ny, billedlig betydning af flere ord.

Dog gør det også digtet mere kringlet at læse, da der er meget man skal tolke, for at forstå teksten. F.eks. står der i første strofe ”Flyver højt i natmaskinen”.

Det tolker jeg som om, at når Michael Strunge drømmer er han i en form for rus. Natten bliver altså fremstillet, som et sted hvor han kan lægge alle hans problemer på hylden, og alle hans drømme kan blive realiseret. Udover metaforer gør Michael Strunge også brug af besjæling.

Besjælingerne i digtet, gør digtet mere levende, og skaber indre billeder hos den enkelte læser. I første strofe står der b.la.

”Skyerne af drømmedamp hvisker hvidt til jorden”. Her får skyerne tildelt menneskelige egenskaber, i og med at de drømmer og hvisker. Her bliver skyerne altså levendegjort.