Indledning
Emnet for denne opgave inden for dansk historie fokuserer på Danmarks udvikling i perioden 1870-1920.
Jeg har valgt at rette mit fokus mod Arbejderbevægelsen og har til hensigt at belyse dette emne gennem tre forskellige problemstillinger, som jeg har inddelt i de tre niveauer af taksonomi. Min opgave vil især undersøge Arbejderbevægelsens oprindelse og den efterfølgende udvikling.
Jeg vil også analysere skuespillet "Snart dages det brødre", skrevet af Erik Knudsen i 1974, for at afdække temaet. Afslutningsvis vil jeg foretage en vurdering af Arbejderbevægelsens samlede bidrag.
Motivationen bag mit valg af dette emne udspringer af min fortsatte interesse inden for samfundsforhold, hvor jeg i dag arbejder med opbygningen af samfundet og arbejdsmarkedets funktion, regler og principper.
Derudover menes det, at Arbejderbevægelsen har haft en betydelig indflydelse på den måde, vores samfund er struktureret i dag.
Den socialistiske kamp for arbejderrettigheder kan også ses i sammenhæng med lignende internationale begivenheder, hvilket tilføjer endnu mere dybde til emnet.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse:
- Arbejderbevægelsens opståen og udvikling
Analyserende:
- Skuespil “Snart dages det brødre” af Erik Knudsen
- Socialt, politisk og økonomisk
Vurderende:
- Arbejderbevægelsens indflydelse på arbejdernes vilkår
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Inden for rammerne af en dramaanalyse udgør teaterstilen også en afgørende faktor, selvom den kan være vanskelig at nøjagtigt fastlægge uden at have været vidne til selve skuespillets opførelse.
Ikke desto mindre vil jeg argumentere for, at vi her står over for en naturalistisk teaterstil, hvor scenen er indrettet som et afgrænset rum, og hvor spillestilen er omhyggeligt specificeret af forfatteren.
Det er karakteristisk for det naturalistiske teater, at fokus rettes mod den psykologiske personlighedsudvikling, hvilket også gør sig gældende i tilfældet med Louis Pio.
Skuespillet/romanen er sammensat af dialoger mellem karaktererne. Dette medfører, at vi som publikum/læsere bliver introduceret til handlingen gennem disse dialoger.
Under min læsning af romanen føler jeg ikke, at karaktererne taler direkte til mig, men snarere med hinanden, og jeg føler mig som en "flue på væggen". Af den grund karakteriseres dette som et dialogisk skuespil, snarere end et monologisk.
At fastslå genren i dette skuespil er en udfordring. Når vi analyserer skuespil, fokuserer vi ofte på enten komedier eller tragedier.
Jeg er tilbøjelig til at se dette skuespil som primært en tragedie, da vi ikke umiddelbart oplever de synlige resultater af Internationalens socialistiske arbejde.
Disse resultater bliver først synlige på længere sigt, hvilket fører mig til den konklusion, at dette skuespil overvejende falder inden for kategorien af mindre tragedier.
Jeg vil kalde temaet for ideologisk kamp. Selvom vi naturligvis beskæftiger os med arbejderbevægelsen, der i sig selv er en ideologisk kamp, synes jeg, at Erik Knudsen i sit skuespil/sin roman stræber efter at fremhæve en ekstra følelse af, at samfundet er delt i to helt forskellige lejre.
Skriv et svar